En dansk mand landede mandag morgen i Københavns Lufthavn og var smittet med mæslinger. Derfor advarer Statens Serum Institut nu om, at manden kan have smittet andre på sin rejse, og da han var i lufthavnen.
Han opholdt sig i lufthavnen fra cirka 08.30 til 09.30 mandag morgen.
Hvis man har været udsat for den mulige smitte og ikke er vaccineret med MFR-vaccinen, eller har haft mæslinger, bør man henvende sig til sin læge for at få vurderet, om man kan tilbydes behandling for at forhindre eller mildne sygdommen.
Læs om mæslinger her:
* Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der sjældent kan medføre lungebetændelse, mellemørebetændelse, hjernebetændelse og i værste tilfælde døden.
* WHO har i 2017 erklæret mæslinger for elimineret i Danmark. Det betyder blandt andet, at udbrud hurtigt bringes under kontrol.
* Der har i 2017 kun været fire bekræftede tilfælde af mæslinger i Danmark.
* MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og er en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.
* Som reglerne er nu, skal du som voksen selv betale for vaccinen, hvis du ikke tog imod tilbuddet som barn.
* Statens Serum Institut estimerer, at minimum 100.000 voksne danskere ikke er immune over for mæslinger.
Kilde: Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.