FAKTA: Lær EU's tidligere kommissionsformænd at kende
Tyske Walter Hallstein (t.v.) var den første formand for kommissionen under det, der dengang hed Det Europæiske Økonomiske Samarbejde. Her ses han ved et møde i Luxembourg i 1958 sammen med Pul Finet fra Den Europæiske Kul- og Stålunion samt formanden for Euratom Louis Armand. Tony Krier/Ritzau Scanpix
Hver kommissionsformand har haft sine mærkesager og kriser. En enkelt har måttet gå i utide.

Efter valget til EU-Parlamentet i maj er det snart tid til at indsætte en ny EU-Kommission. Den skal efter planen tiltræde 1. november, dagen efter at den gamle har sidste arbejdsdag.

Alle EU's medlemslande har én plads i kommissionen, og første skridt er at finde en formand, der kan være med til at sætte holdet sammen med medlemslandenes regeringer.

Torsdag aften i Bruxelles forsøger EU-landenes stats- og regeringschefer at enes om, hvem der skal efterfølge luxembourgeren Jean-Claude Juncker.

Her er listen over dem, der tidligere har haft jobbet:

* Walter Hallstein, Tyskland, 1958-67.

Arbejdede sammen med franske Jean Monnet med at etablere Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og blev i 1958 den første formand for kommissionen i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, der blev etableret med Romtraktaten.

* Jean Rey, Belgien, 1967-70.

Rey arbejdede med at styrke samarbejdets institutioner og afsluttede etableringen af en toldunion. Han skaffede også flere penge til EU-budgettet, så medlemslandenes kontingenter blev suppleret med egne indtægter fra blandt andet told.

* Franco Malfatti, Italien, 1970-72.

Håndterede indførelsen af fællesmarkedet og satte gang i en udvidelse af samarbejdet, blandt andet ved at åbne optagelsesforhandlinger med Danmark, Norge, Irland og Storbritannien.

* Sicco Mansholt, Holland, 1972-73.

Kom fra et job som landbrugskommissær og regnes som en af fadderne til den fælles landbrugspolitik.

* François-Xavier Ortoli, Frankrig, 1973-77.

Blev kommissionsformand, kort tid efter at Danmark var trådt ind i samarbejdet ved årsskiftet. Styrede EF gennem oliekrisen.

* Roy Jenkins, Storbritannien, 1977-81.

Arbejdede med at etablere Den Økonomiske og Monetære Union (ømuen) som en forløber for den fælles valuta, euroen.

* Gaston Thorn, Luxmbourg, 1981-85.

Styrede EU på et tidspunkt med økonomiske problemer og flere sammenstød med den britiske premierminister Margaret Thatcher, der krævede penge tilbage fra Europas fælles kasse.

* Jacques Delors, Frankrig, 1985-1995.

Stod bag en række reformer, blandt andet ved indførelsen af Den Europæiske Fællesakt, der relancerede fællesmarkedet som det indre marked.

* Jacques Santer, Luxembourg, 1995-99.

Sad i jobbet, mens der blev åbnet optagelsesforhandlinger med en række øst- og centraleuropæiske lande, og da euroen blev indført som fælles valuta. I marts 1999 trådte Santer og hele hans kommission tilbage grundet anklager om svindel og korruption mod enkelte kommissærer.

* Manuel Marín, Spanien, marts til september 1999.

Stod som uddannelseskommissær bag det populære studieprogram Erasmus. Blev hevet ind som fungerende kommissionsformand efter Santer-kommissionens fald.

* Romano Prodi, Italien, 1999-2004.

Økonomiprofessoren styrede EU gennem den store "big bang"-udvidelse med Malta, Cypern og otte øst- og centraleuropæiske lande.

* José Manuel Barroso, Portugal, 2004-14.

Hans regeringstid var præget af at få de mange nye medlemslande indarbejdet i samarbejdet, vedtagelsen af Lissabontraktaten og EU's håndtering af finanskrisen, den efterfølgende økonomiske krise og medfølgende kriser i flere medlemslande.

* Jean-Claude Juncker, Luxembourg, 2014-19.

Den erfarne politiker kom fra posten som formand for eurogruppen under den græske gældskrise. Som kommissionsformand har han stået bag en stor investeringsplan efter krisen, forsøg på at fokusere samarbejdet til de væsentligste sager samt håndtering af migrantkrisen og brexit.

Kilder: EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Encyclopedia Britannica.

/ritzau/

via Listen To News