Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, foreslår fredag at fratage medlemmer af såkaldte gule fagforeninger muligheden for at kunne trække deres kontingent fra på selvangivelsen.
Et argument lyder, at de gule fagforeninger ikke tager det samme samfundsansvar som de egentlige fagforeninger, men hvad er egentlig forskellen på de to slags organisationer?
Det kan du læse her:
* De gule fagforeninger har stort set ingen overenskomster og frasiger sig retten til at strejke.
* Kontingenterne i de gule fagforeninger er væsentligt lavere end i de traditionelle fagforeninger, der forhandler om overenskomster med arbejdsgiverne.
* Fra 2011 indførte den borgerlige VK-regering et fradragsloft for medlemskab af en fagforening på 3000 kroner. Det gjorde det mere økonomisk fordelagtigt at være medlem af de billigere gule fagforeninger.
* I modsætning til de traditionelle fagforeninger deler de gule sig ikke op efter fag, men er samlet under én organisation.
* De gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Krifa, Frie Funktionærer samt Jobtryghed.
* Krifa er fra 1899, hvorimod de andre fagforeninger er af nyere dato.
(Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Faos, Københavns Universitet med flere)
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.