Ritzau
Opdateret kl. 14:24
Aarhus Letbane har torsdag formiddag kørt sin første tur med passagerer. Fredag morgen klokken 04.50 kører letbanen efter ordinær køreplan.
Aarhus Letbane er Danmarks første af sin slags. Læs mere om letbanen her:
* Letbanen får en samlet strækning på 110 kilometer. Den består af både gamle nærbanetogskinner og 12 kilometer nybyggede skinner.
* Hele letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og finansieres af både stat, kommune og region. Den er gået 700 millioner over budget.
* Op mod 90 førere skal betjene de i alt 26 letbanetog.
* Togene har kraftige airconditionanlæg, der skal sikre et behageligt indeklima på varme dage.
* Hvert tog har plads til mellem 216 og 256 passagerer alt efter togtype.
* Togene er produceret i Schweiz og Tyskland for 773 millioner kroner.
* Der er to forskellige togtyper, Variobahn og Tango, der har en topfart på henholdsvis 80 og 100 kilometer i timen.
* Første strækning af letbanen, der oprindeligt skulle have været indviet lørdag 23. september, går fra banegården i Aarhus til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
* Første strækning har 12 stop.
* Letbanen består af i alt 49 stationer, hvoraf 19 perroner er nybygget.
* Forfatteren Jørgen Leth har indtalt standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til letbanens passagerer.
* Letbanen får strøm fra vedvarende energikilder som vindkraft og er derfor CO2-neutral.
/ritzau/