FAKTA: Finanslov styrker grænsekontrol med millioner

Med finansloven vil der fremover være grænsekontrol ved samtlige overgange på den dansk-tyske grænse.
Som en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skrues der op for grænsekontrollen på den tysk-danske grænse.
Som en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skrues der op for grænsekontrollen på den tysk-danske grænse. Foto: Martin Sylvest/arkiv/Scanpix

Regeringen og Dansk Folkeparti øger med finansloven for 2018 den midlertidige grænsekontrol, som blev indført 4. januar 2016:

* Der etableres kontrolbokse ved grænseovergangene i Frøslev, Padborg, Kruså, Rødby Havn og Gedser samt overdækning af kontrolområderne i Rødby Havn. Det afsættes der 1,1 millioner kroner til i 2018 og 1,4 millioner kroner årligt til fra 2019 til 2021.

* Ved de øvrige 10 grænseovergange udføres kontrollen af sektorpatruljer, som i uniformerede patruljebiler skal gennemføre stikprøvekontroller. De suppleres efter behov af særlige indsatser som betjente i civile køretøjer, overvågning fra luften og patruljefartøj fra flåden.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

* Der etableres fastmonteret automatisk nummerplade-skannere ved samtlige 13 grænseovergangssteder ved den dansk-tyske-grænse, der kan passeres i køretøjer.

* En pulje på 10 millioner kroner i 2018 målrettes politiets indsats ved de grænseovergange, der ikke er døgnbemandet. Pengene kan eksempelvis gå til patruljering og udstyr.

* En pulje på 10 millioner kroner årligt fra 2018 og frem går til politiets kriminalitetsbekæmpende indsats i de grænsenære områder.

* En reserve på 95 millioner kroner i 2018 afsættes til merudgifter som følge af ekstraordinære indsatser i grænseområderne.

* Der afsættes også 90 millioner kroner årligt fra 2018 og frem til en styrket indsats ved Danmarks ydre Schengen-grænser.

Kilder: Finanslov 2018.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.