Tysklands og Frankrigs ledere synes opsatte på at styrke den såkaldte fransk-tyske akse i EU, som ofte har stået for store reformer og vist vejen frem.
Forbundskansler Angela Merkel, siger efter et møde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om kommende reformer i EU: Vi åbner et nyt kapitel. De to lande varsler fælles udspil, der skal dæmpe strømmene af illegale migranter og flygtninge. Samtidig vil de styrke dynamikken i eurozonen.
Herunder fakta om den fransk-tyske akse.
* EU-diplomater har sagt, at Frankrig og Tyskland er så forskellige, at når de først er blevet enige, så kan alle andre tilslutte sig.
* Et tidligere EF med kun seks medlemslande var åbenlyst domineret af den fransk-tyske alliance. Men også et EU med 28 medlemslande har været stærkt præget af den fransk-tyske motor.
* Det tætte fransk-tyske samarbejde blev beseglet i Elysée-palæet i Paris i 1963 af Konrad Adenauer og Charles de Gaulle med underskrivelsen af en vidtgående samarbejdstale - både politisk, økonomisk og kulturelt.
* Samarbejdet har fundet sted i flere faser. I den første fase fra 1963 til 1989 var Frankrig mere toneangivende end Tyskland. Franskmændene var den "politiske spore", mens Tyskland var den "økonomiske spore".
* Dette blev ændret efter Berlinmurens fald og den tyske genforening. Tyskland er blevet mere selvbevidst og mere dominerende, men aksen har været og stadig en betydningsfuld politisk realitet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.