Fakta om 14. etape i Tour de France:
Lørdag 21. juli.
Fra Saint-Paul-Trois-Châteaux til Mende, 188 kilometer.
*Beskrivelse:
En lumsk, kuperet etape i Massif Central. Fra omkring halvvejs på de 188 kilometer begynder det at gå opad, men allerede efter små ti kilometer giver en knold muligheden for et afsæt til at komme i udbrud. Det vil en del nok gøre, og man kan forvente en etape med "to løb i løbet": et forrest, hvor udbrydere uden indflydelse på klassementet kører om etapesejren, og et længere bagude, hvor podierytterne søger at tage lidt tid på hinanden på den afsluttende stigning, Côte de la Croix Neuve, som over tre kilometer stiger med gennemsnitligt ti procent.
*Vidste du at ...
Tour de France kommer i løbet af årets 3351 kilometer gennem 579 byer.
*Hold øje med:
Thomas De Gendt.
Julian Alaphilippe.
Alejandro Valverde.
/ritzau/