Fagforeninger byder nye medlemmer velkomne med åbne arme. Men det er ikke altid let - eller gratis - at melde sig ud eller skifte til en anden fagforening.
Der er stor forskel på opsigelsesvarsler og bindingsperioder. I enkelte fagforeninger skal medlemmer betale op til seks måneders kontingent, før de får lov at slippe.
Det viser en gennemgang af reglerne for udmelding hos en række af de største fagforeninger, som Avisen.dk har foretaget.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen forsøger fagforeningerne at holde på medlemmerne ved at gøre det for dyrt at melde sig ud.
"De gør det mere vanskeligt at skifte, så det er grundlæggende en form for fastholdelsesstrategi. Og den længere løsrivelsesperiode giver dem så også bedre mulighed for at overtale medlemmet til at blive hængende," siger professoren fra Aalborg Universitet.
Fagforeninger bestemmer selv
Ofte følges medlemskab af a-kasse og fagforening ad. Men hvor det er lovbestemt, at man kan skifte a-kasse med 14 dages varsel, bestemmer fagforeningerne selv, hvor hårdt de vil holde på medlemmerne.
"Fagforeningen er jo i princippet en privat forening, og der kan man lave de regler for udmelding, som man finder saglige. Og det kan man altså sagtens ende med en længere udmeldelsesperiode end den, der gælder i relation til a-kassen," forklarer Ole Hasselbach, der er juraprofessor og ekspert i foreningsret.
Jurister og økonomer organiseret i Djøf og ingeniører hos IDA risikerer at skulle betale op til seks måneders ekstra kontingent fra den dag, de melder sig ud.
"Selvfølgelig skal man ikke være stavnsbundet, men på den anden side er det en medlemsfinansieret organisation, hvor man skylder et eller andet varsel, før man melder sig ud. Man kan altid diskutere fristen, men det er det her, vi har valgt," siger Mogens Kring Rasmussen, der er administrerende direktør i Djøf.
3F og Krifa kæmper om medlem
Landets største fagforbund 3F lader dog medlemmerne slippe med samme korte varsel som a-kassen.
I forbundets afdeling i Fredericia skaber det forargelse, at et nyt medlem har vist sig at være bundet af en seks måneders bindingsperiode hos Kristelig Fagforening (Krifa).
Læs også: Skuffet chauffør skal betale for at forlade Krifa
Her fik en fynsk chauffør i første omgang at vide, at han efter udmeldelsen ikke kunne benytte sig af fagforeningens ydelser, selv om han fortsat betalte kontingent.
Først da han spurgte nærmere ind til betingelserne, korrigerede Krifa, at han som betalende medlem selvfølgelig også har ret til at bruge fagforeningen.
"Det er rigtig dårlig stil, kortere kan det vist ikke siges," siger gruppeformand Steen Wrist Ørts fra 3F.
Krifa erkender uklare regler
Krifa-formand Søren Fibiger Olesen har tidligere kritiseret andre fagforeningers lange opsigelsesperioder, men understreger, at de seks måneders binding kun gælder Krifa Plus, som er en slags udvidet fagforening.
Læs også: Krifa i slingrekurs: Erkender rod i reglerne
Den aktuelle sag om chaufføren fra Fyn har dog givet anledning til selvransagelse hos Krifa, som beklager forløbet og nu vil præcisere reglerne.
Bindingsperioden gælder kun internt i organisationen, mens medlemmer frit kan skifte til andre fagforeninger med en uges varsel, forklarer Søren Fibiger Olesen.
"Du kan ikke sige, at nu får jeg et problem i næste uge, så jeg køber lige pluspakken, og så hopper jeg ned i basispakken igen, så snart problemet er løst. Men bindingsperioden er ikke lavet for at forhindre medlemmer i at skifte til for eksempel 3F," siger han.
- 3F: 14 dages varsel ved udmelding
- HK: Slutning af indeværende måned + en måned
- FOA: Slutning af indeværende måned + en måned
- IDA: Tre måneders varsel til udgangen af næste kvartal / op til 6 mdr.
- DJØF: Tre måneders varsel til udgangen af næste kvartal / op til 6 mdr.
- KRIFA: En uges varsel ved udmelding, men bindingsperiode på seks måneder for medlemmer af Krifa Plus.
- Det Faglige Hus: En uges varsel til udgangen af en måned
De fleste fagforeninger har vedtægter, som forhindrer medlemmer i at melde sig ud under eller under optræk til konflikt, strejke eller lockout.