Ved Folketingsvalget i 2011 kom historisk mange kvinder ind på Christiansborg. Med 70 kvindelige folketingspolitikere blev valget topscorer på antal af folketingspolitikere med kvindeligt fortegn.
Rekorden bliver ikke slået med torsdagens folketingsvalg, der som bekendt er afholdt på 100-året for kvindernes stemmeret.
Efter valget står det klart, at 67 sæder i Folketinget skal indtages af kvindelige politikere, mens 112 er reserveret til mænd.
Kvinderne går dermed tre mandater tilbage sammenlignet med det forgående valg.
Tallene overrasker ikke Inge Henningsen, kønsforsker ved Københavns Universitet.
- Der var opstillet færre kvinder i år, end der blev i 2011. Derfor kunne man vente det. Der har været mindre interesse fra partiernes side for at opstille kvinder, siger hun.
Samtidig peger hun på, at interessen for ligestilling generelt er lille:
- Der er blevet lavet en fortælling om, at vi har ligestilling i Danmark, og at man derfor ikke behøver gøre noget særligt. Det har måske også afspejlet sig her i valgkampen, hvor der ikke har været meget diskussion af valg af kvinder, siger hun.
De kvindelige Christiansborg-politikere kommer til at udgøre 37,4 procent af de folkevalgte på borgen i den kommende periode. Det svarer til kønsfordelingen efter valget i 2007. Her blev også 67 kvinder valgt ind.
Kigger man tilbage på kønsfordelingen i Folketinget igennem tiden, har der ikke været de store udsving siden 1998.
Også i 1998 fik 67 kvindelige politikere et kontor i Folketingets lokaler, og ved de efterfølgende valg, har det ikke rykket sig meget. Således har mellem 67 og 70 kvinder kunnet indfinde sig på borgen ved de seks seneste folketingsvalg.
Det laveste antal kvinder, der har siddet på Christiansborg siden den seneste grundlovsændring i 1953 var i 1957.
Dengang var kun 15 af medlemmerne i Folketinget kvinder.
/ritzau/