De veluddannede mennesker, der har fået den oplevelse at komme i fængsel i den senere tid, burde være kloge nok til at tænke, at intet fængsel er rustet til at modtage så mange på så kort tid uden varsel.

Alle aktiviteter, der normalt er på en afdeling, blev aflyst. Bare det at skaffe almindelige fornødenheder som speciel mad – vegetar/veganer – madrasser, tæpper, tøj og få alle tilset af sygeplejerskerne er en kæmpe opgave.

Det svarer lidt til at stå i et katastrofeområde, hvor man må prioritere. Det resulterer i, at de, der havde engangspapirdragter på, fordi politiet havde taget deres tøj som bevismateriale, fik udleveret det tøj, der var til rådighed.

Ligesom med de gravide, tilskadekomne, diabetikere og så videre, som blev tilset af sygeplejerskerne først. Set i den sammenhæng er det ikke så vigtigt, hvis der er en, der får afslag på at købe et frimærke.

Manglende forståelse

Advokaterne må også gribe i egen barm og være mere opsøgende og eventuelt besøge deres klienter. Funktionærerne kan på ingen måde nå at ringe til alle. Dette er ikke et afslag, men personligt rådede jeg mange til at skrive et brev til advokaten, da han ville have brevet dagen efter.

Med henvisning til førnævnte prioriteringsliste fik vi pudsigt nok meget få breve til de indsattes advokater, selvom man kan sende breve portofrit til sin forsvarer.

Derudover stoppede de fængslede ikke med at være aktivister, bare fordi de kom i fængsel. Det skal i den forbindelse lige nævnes, at der efter gårdtur blandt andet blev fjernet opbrudt beton og asfalt, som kunne bruges til kasteskyts.

De fængslede har udvist en høj grad af manglende forståelse for, at der fandtes andre end dem selv i denne ulykkelige situation. Virkeligheden er den, at der kun er tre toiletter/baderum til 45 personer på en afdeling.

Så der kan naturligvis opstå en del ventetid. Når man endelig står for tur, kan man ikke påregne at benytte toilettet i 30 minutter, selvom man har ret til det, for så står der fem andre trængende og sparker på døren. I sådanne situationer kan fængselsfunktionæren godt blive noget brysk, og det samme scenario er gældende med telefonen.

Rengjorte celler

Med hensyn til cellerne, så er Vestre Fængsel som bekendt et arresthus for hele København, hvor en indsat sidder i gennemsnit fem uger.

I et arresthus oplever man en stor gennemstrømning, hvor der nemt kan sidde 10 forskellige indsatte i en celle på bare et år. Hvis alle så gerne vil sætte deres præg på cellen i form af tegninger og andet kunst , kommer de hurtigt til at se slidte ud.

Folk har desværre tit den holdning, at hvis ikke det er deres eget, så behøver de ikke behandle det pænt. Men alle celler i Sydfløjen har fået nye senge inden for 18 måneder, og alle cellerne var rengjorte, inden nogen blev placeret i dem.

Vi hører kun det negative

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at man ikke kan sammenligne den oplevelse, de fængslede fra Nørrebro har fået, med, hvordan en almindelig fængslets oplevelse er. Om man er aktivist fra Nørrebro eller fængselsfunktionær er lige meget.

Vi er stadig mennesker, og vi har alle været i en situation af sådan en ekstrem grad, at vi alle til tider har været presset. Det har jo bestemt heller ikke været hverdag for de ansatte at have dobbelt så mange indsatte på afdelingen.

Vi hører desværre altid kun det negative i pressen, for det er jo det, der sælger. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når jeg ser artikler om personer, der har været varetægtsfængslede, for de smører altid lige lidt ekstra på.