Katrine Nielsen bestilte i blomsterbutikken Cirkeline og Lille My en buket, der skulle bringes ud på Mors Dag.
Men på den store dag kom buketten - ifølge Katrine Nielsen - ikke ud til hendes mor til tiden. Derfor gik hun ind på blomsterbutikkens Facebook-side og spurgte, hvad der var sket med blomsterne.
"Jeg skrev til forretningen på deres Facebook-side, at jeg ville oplyse dem om, at min mor ikke havde fået sine blomster. Det var jeg faktisk rigtig ked af, for den var vigtig for os, og vi havde begge siddet hele dagen og ventet," siger Kathrine Nielsen til Ekstra Bladet.
Mudderkastning på butikkens væg
Klagen blev slettet fra blomsterbutikkens væg, fordi de ikke mente, at det var sandt. Derfor ville de ikke have det stående på siden. Derefter tog korrespondencen fart mellem Kartine Nielsen og butikken.
Det hele endte med, at blomsterbutikken skrev, at Katrine Nielsen skulle "slette sit bræk".
"Hun klager offentligt på vores væg, og det er helt i orden. Men jeg tjekkede med det samme op på, om blomsterne var leveret for sent, og det var de ikke. Vi kan dokumentere, at de ikke er afleveret efter klokken 19, som er Interfloras deadline på en almindelige dag," siger Tina Sigsgaard, der ejer butikken.
Hun svarede igen med de grimme ord, fordi Katrine Nielsen - ifølge hende - havde himlet op og skrevet ubehagelige ting.
Tina Siggaard er utrolig ked af hele episoden, der har udløst hademails og dårlige anmeldelser af hendes blomsterbutik.
Kilde: Ekstra Bladet