Nytåret nærmer sig, og champagnekøbet er lige over. Men hvilken årgang skal du kigge efter, når du bliver præsenteret for et hav af champagner i butikkerne?
- Der findes ikke nogen skabelon for det perfekte år, understreger en af verdens mest ansete champagneeksperter Richard Juhlin til magasinet Mad & Bolig, og peger på, at det afhænger på en række uforudsigelige faktorer som temperatur, sol og regn.
Få inspiration til en lækker nytårsmenu, der vil imponere dine gæster
Champagne fra Champagne
Vejret viser sig ofte fra den kedelige side i det franske vindistrikt Champagne. Faktisk kan det være så kedeligt, at store som små champagneproducenter ender med champagner, som de ikke er specielt stolte af. Eller som skal drikkes unge, fordi de bliver ringere af at ligge. Og så er der de årgange, som bare bliver bedre og bedre med årene.
I videoen her kan du lære, hvordan du sabler champagne
Når det lykkes, at varme, vand og vind går op i en højere enhed, så er grunden lagt for at trylle god champagne frem, og det er heldigvis sket. Alligevel kan det være svært at vurdere en hel årgang.
- Nogle årgange er gavmilde i de tidlige år, mens andre er evigheder om at udvikle sig, forklarer han.
I opslagsværket ’En duft af champagne’ har Richard Juhlin udpeget en række årgange, hvor lige præcis det er sket. De mest kraftige champagner er ifølge ham fra 1947, 1959, 1976, 1989, 1990 og 1996, mens de mest elegante champagner er skabt af druer fra 1955, 1966, 1969, 1971, 1979, 1985, 1988, 1995 og 2008. Og det er vel at bemærke årgange, der kun bliver bedre med alderen.
Find 10 lækre forretter til nytår på madogbolig.dk