Før det tirsdag afgøres, om Barack Obama eller Mitt Romney bliver præsident, konstaterer The Guardian, at Republikanerne kun ville have erobret Det Hvide Hus en gang siden 1988, hvis sejren tilfaldt den kandidat, som flest amerikanere stemmer på.
Men valgsystemet er ikke indrettet på den måde. Amerikanerne vælger valgmænd. Den kandidat, der vinder flest delegerede i en delstat, vinder delstaten. Og uanset om sejren er marginal eller tårnhøj, tager vinderen det hele.
Valgmandskollegiet omfatter 538 valgmænd fra de 50 delstater. Der skal dermed 270 delegerede til for at vinde præsidentvalget.
Dramaet i Florida i 2000 - den største af de såkaldte svingstater, hvor afgørelsen som regel er knivskarp - er ikke glemt i USA.
Efter flere omtællinger vandt George W. Bush delstaten med få hundrede stemmer over Al Gore og fik dermed samtlige de 27 valgmandsstemmer. Det afgjorde slaget om præsidentposten.
Totalt stemte lige i underkanten af 60 millioner vælgere på demokraten Al Gore i 2000. Cirka 500.000 flere end på vinderen George W. Bush. Fire år senere blev George W. Bush genvalgt - og den gang med hovedparten af vælgerne bag sig.
På tirsdag bliver det igen tæt i Florida ifølge en måling fra NBC og Wall Street Journal. Den viser 49 procents opbakning til demokraten Barack Obama og 47 procent til Romney.
Til gengæld fører Obama med 51 procent af stemmerne mod 45 procent til Mitt Romney i Ohio. De to stater kan komme til at afgøre præsidentvalget.
Blandt de øvrige stater med tætte opgør er Virginia, New Hampshire, Wisconsin, Iowa og Colorado.
/ritzau/