Vi befinder os i Agernes Birk på Nordfyn i det herrens år 1625. I landsbyens centrum står et bål og buldrer.

Bålet er til heksen Maren.

Maren Niels Findsen er dømt for at sætte ild til sin nabos hus, fordi han nægtede at låne hende penge.

Maren havde i forvejen et dårligt ry i byen, og derfor mente byens borgere, at Maren havde sat ild til huset med trolddomskraft.

Det skal hun nu bøde for.

Bødlerne binder Maren fast til stigen. Datteren holder sig for øjnene. Bødlerne rejser stigen med den fastspændte Maren. Så vælter de hende ind i bålet. Gnisterne farer op mod himlen. Hun skriger.

Så er Maren død.

Maren betalte med livet for det, vi i dag vil betegne som ildspåsættelse. Dengang blev det regnet som trolddom.

20 hekse på bålet

Historien om Maren Niels Findsen finder man i historiker Annette Guldager Boyes forskningsprojek om fynske hekse. I mere end et år har hun siddet blandt slægtsforskere på Landsarkivet for Fyn og bladret gamle rådstueprotokoller og Kancelliets brevbøger igennem.

Med tungen lige i munden har hun jagtet fynske hekseprocesser. Men uanset hvor meget hun har bladret, og hvor mange bøger hun har læst, har hun kun sporet sig frem til 20 sager på Fyn i perioden 1550-1650.

Og det er langt færre, end hun havde forventet.

»I forhold til den jyske vestkyst er det meget få hekseprocesser, vi har haft her på Fyn. Det er svært at sige hvorfor. Men umiddelbart tror jeg, at det har noget med rigdom at gøre. Fynboerne har ikke haft så trænge kår som vestjyderne, og derfor har der heller ikke været grund til at spotte andre,« fortæller Anette Guldager Boye. En troldkvinde eller troldkarl var en socialt udsat person, der var på kant med samfundet. Altså en person, der truede andre verbalt eller anvendte forbandelser.

»Det er misvisende at kalde disse personer for hekse. En heks er noget, man er. Trolddom er noget, man gør. Dem, vi i dag kalder for hekse, var datidens kloge koner der benyttede hvid magi. Dem havde man ikke noget imod, for de var jo datidens læger,« forklarer Anette Guldager Boye.

Af de 20 hekseprocesser, som hun har fundet frem til, er der kun fem af dem, der er udførligt beskrevet i de gamle bøger på Landsarkivet for Fyn.

»Jeg har kigget alle bøger igennem fra den periode, hvor der var mange hekseprocesser i Danmark. Men jeg har kun fundet fem udførlige processer i bøgerne. Den om Maren Niels Findsen fra Nordfyn, en sag fra Assens, en fra Åsum og to fra Odense,« fortæller Anette Guldager Boye.

Trolddom for potensen

En af de to sager fra Odense handler om en ældre herre med potensproblemer.

Manden havde hørt, at problemet skulle løse sig, hvis han smedede et jern med tegn på og begravede det i jorden.

Det faldt naboerne for brystet, og de anklagede ham for at have anvendt trolddom.

Det lykkedes dog manden at blive frikendt, da han kunne bevise, at jernet udelukkende skulle helbrede hans impotens.

»Dommeren kommenterer dog til sidst ¿ lidt tørt ¿ hvad han dog skulle bruge sådan et jern til, når han nu var gift med sådan en gammel og vindtør kone,« fortæller Anette Guldager Boye.

Hun afleverer i næste måned sit forskningsprojekt til bedømmelse på Syddansk Universitet.