Europa er klar til præsident, udenrigsminister og måske oven i købet mindre politikerlede.

Den tjekkiske forfatningsdomstol har nemlig afslået, at Lissabon-traktaten er imod landets forfatning.

Det betyder, at Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, nu kan underskrive traktaten.

Dermed er landet endelig klar til at godkende traktaten, som Europa har ventet så længe på.

Mest iøjnefaldende ved den nye traktat er, at Unionen fremover får sin egen præsident og udenrigsminister. Men der er også flere elementer i den nye traktat, der kan betyde, at EU kommer tættere på borgerne, vurderer professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.

"Der går nok et stykke tid, før vi kommer til at mærke konsekvenserne af Lissabon, men på længere sigt vil den faktisk betyde ændringer, der vil kunne mærkes i hverdag," siger EU-eksperten til Newspaq.

Hun fremhæver blandt andet det nye, at én million EU-borgere via underskriftindsamling, kan tvinge EU til at tage sager op. Umiddelbart lyder det af mange, men der er altså 500 millioner borgere i EU, minder Wind om.

"Hensigten med traktaten er helt klart, at gøre Unionen mere borgernær. Men om det så også bliver sådan, er fuldstændigt op til politikerne," understreger Wind, og uddyber:

"Traktaten giver mere magt til det social aspekt. Det er målet, at markedskræfterne skal have en smule mindre at have sagt."

Wind understeger da også, at Lissabon-traktaten langt fra en parentes i den europæiske historie. Faktisk kalder nogle iagttagere Lissabon-traktaten den mest omfattende siden EU's første, Rom-traktaten.