Schengen-medlemslandene Danmark, Sverige, Østrig, Frankrig, Tyskland og Norge, som dog ikke er medlem af EU, har i løbet af de seneste år genindført midlertidig grænsekontrol.
Men i en ny rapport, som Europa-Parlamentet onsdag har stemt for, beskrives den midlertidige grænsekontrol som ulovlig og i strid med Schengen-reglerne.
På grund af den store migrationsstrøm i 2016 og en øget terrortrussel, er det nødvendigt med en midlertidig grænsekontrol, lyder det fra landene.
Ifølge rapporten er det dog ikke en berettiget begrundelse.
Schengenaftalen er i stedet blevet syndebuk for alle mangler i sikkerhedspolitik og det fælles asylsystem - og det har ingen gang på jorden.
Sådan lyder meldingen fra portugisiske Carlos Coelho fra den konservative gruppe. Han står bag rapporten om Schengen-aftalens tilstand.
- Hvis de nationale regeringer ikke har lyst til at redde Schengen, så er det os, der skal være modige nok til at redde den frihed, som borgerne har brug for, siger han.
Danmark har haft midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse siden 4. januar 2016.
Den er blevet forlænget ad flere omgange - denne gang står den til at fortsætte frem til 12. november i år.
Og det med god grund. Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har Schengen sat borgernes sikkerhed på spil.
- Man fjernede simpelthen de interne grænser uden at have et tilstrækkeligt robust og komplet system af en ekstern grænsekontrol i orden, siger han.
Han kræver, at EU skal sørge for en langt bedre ydre grænsekontrol, som med sikkerhed kan holde uvedkommende ude.
- Den interne grænsekontrol må have lov til at fortsætte, indtil det er opnået, siger Anders Vistisen.
Intern grænsekontrol bør dog altid være den sidste udvej, mener EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos.
- Alternative løsninger som politikontrol og grænseoverskridende samarbejde bør altid gives højere prioritet, siger han.
Dog mener migrationskommissæren også, at en sikker ydre grænse er essentiel for Schengenaftalen.
Af denne grund har EU-Kommissionen i flere år arbejdet imod at styrke disse grænser. Blandt andet ved at oprette en europæisk grænse- og kystvagt i 2016, lyder det fra kommissæren.
Desuden foreslår kommissionen, at EU's næste langtidsbudget tredobler finansieringen til forvaltningen af de ydre grænser og til immigration- og asylområdet.
Langtidsbudgettet gælder fra 2021-2027.
/ritzau/