Reglerne, for hvornår europæiske partier kan få støtte fra EU-Parlamentet, skal have en opstramning.
Det mener EU-Parlamentet, der netop har givet grønt lys til et forslag, der er fremsat af forfatningsudvalget.
Dermed er parlamentet klar til at starte forhandlinger med EU-landene om reformforslaget, fremgår det af en pressemeddelelse.
Et politisk parti på europæisk plan har nationale partier og enkeltpersoner som medlemmer i flere medlemsstater.
I parlamentets forslag indgår der tre grundsten.
Det bør fremgå på størstedelen af de nationale partiers hjemmeside, hvilke europæiske partier de hører til.
Det skal ifølge forslaget ske, mindst 12 måneder inden det europæiske partis ansøgning om EU-støtte bliver indgivet.
Derudover foreslår parlamentarikerne, at den faste EU-støtte, der bliver delt ligeligt mellem partierne uanset størrelse, bliver sat ned.
I øjeblikket bliver 15 procent delt lige, mens resten bliver fordelt i forhold til antallet af folkevalgte medlemmer. Men parlamentet ønsker, at den fordeling bliver sat ned til 10 procent.
Parlamentet foreslår desuden, at det fremover ikke skal være muligt for enkeltpersoner at oprette europæiske partier. Det bør udelukkende være de nationale partier, der kan.
Enkeltpersoner kan stadig være med, men de kommer ikke i betragtning, i forhold til om partiet er berettiget til støtte.
Det er for at undgå, at nationale partier bruger deres medlemmer til at hjælpe med at oprette forskellige europæiske partier for at udvide adgangen til støtte, fremgår det.
Der er allerede rejst adskillige sager med beskyldninger om misbrug af EU-midler.
Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er en af dem, der er blevet anklaget for muligt misbrug.
Sagen undersøges i øjeblikket af EU's antisvindelenhed, Olaf.
Messerschmidt har erkendt, at han har begået fejl, men afviser svindel. Dansk Folkeparti har allerede betalt penge tilbage til EU.
Også den tidligere franske præsidentkandidat Marine Le Pen har været anklaget for muligt snyd med EU-midler.
Ifølge den franske anklagemyndighed blev penge, der skulle gå til assistenter i EU-Parlamentet, anvendt til at aflønne ansatte i Frankrig.
Le Pen har tidligere nægtet sig skyldig og har kaldt sagen politisk motiveret.
/ritzau/