EU-Parlamentet og medlemslandenes regeringer er torsdag blevet enige om, hvordan udledningen af drivhusgasser fra sektorer som transport, bygninger, affaldshåndtering og landbruget skal nedbringes.
Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Sektorerne står for mere end 50 procent af EU's udledning af drivhusgasser.
Dermed er aftalen afgørende for, at EU når sit mål om at reducere sin udledning af drivhusgasser med 40 procent i 2030.
Det sker ifølge energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på et vigtigt tidspunkt.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
- Jeg er meget, meget tilfreds med, at der er opnået enighed i EU om dette her.
- Vi lever i en tid, hvor der er blevet skabt tvivl om klimaaftalen indgået i Paris, da USA er trådt ud.
- Derfor er det afgørende, at vi står sammen i Europa og viser, at vi gør en fælles indsats for at reducere udledningen, siger Lilleholt om aftalen.
Under aftalen har landene bundet sig til forskellige mål om reduktionen.
Da Danmark er et af de rigeste lande i EU, skal vi sænke udledningen af drivhusgasser inden for sektorerne med 39 procent i forhold til niveauet i 2005. Et land som Tjekkiet kan nøjes med 14 procent.
- Det kommer til at kræve nye politiske tiltag fra regeringen. Og de vil blive præsenteret i foråret. Det er muligt at nå målet, men det vil kræve en indsats, siger Lars Christian Lilleholt.
I aftalen er der indbygget en fleksibilitet i form af, at eksempelvis CO2-indvinding fra nye skove må regnes med. Det forventer ministeren vil blive brugt.
- Det er afgørende for regeringen, at det sker, uden at erhvervslivet mister konkurrenceevne. Derfor er fleksibiliteten også vigtig for os, siger Lars Christian Lilleholt.
Hos interesseorganisationen Dansk Energi mener man dog, at regeringen skal se bort fra den slags muligheder.
- Nu handler det om, at vi erstatter forbrændingsmotoren i vores biler med el og udskifter olie- og gasfyr med varmepumper.
- Udnytter man den omtalte fleksibilitet, vil det blot betyde, at man udskyder nødvendige investeringer til et senere tidspunkt, så det vil vi ikke anbefale, skriver viceadministrerende direktør i Dansk Energi Anders Stouge i en skriftlig kommentar.
/ritzau/