Der er masser af juridiske minefelter og spørgsmålstegn på bordet foran udenrigsminister Martin Lidegaard (R), når han og EU-kollegerne mandag i næste uge forsøger at finde ud af, hvordan EU kan sætte migrantbåde i Middelhavet ud af spil.
Helst inden migranterne overhovedet kommer om bord.
Og uden at EU kommer til at slå flere ihjel, og uden at flådeskibe fra EU selv bliver fyldt med migranter og kommer til at fungere som et nyt trækplaster for dem, der fristes af Europa.
Planen, som Ritzau har læst, lægger op til en militæroperation i fire faser, hvoraf den helt centrale kræver en resolution fra FN's Sikkerhedsråd.
Mandatet fra FN er nødvendigt, hvis EU vil kunne mere end blot finde og registrere alle de både, der mistænkes for at være på vej til at blive brugt af menneskesmuglere.
Det overordnede mål er at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel.
Det betyder ikke nødvendigvis, at EU ligefrem skal skyde deres både i sænk.
Målet er snarere at borde bådene på havet eller i havne for at kunne destruere dem på mere fredelig vis. Herunder også at håndtere både kaptajnen og eventuelle andre ombordværende - også migranter - på human vis og i overensstemmelse med folkeretten.
EU kan noget uden sikkerhedsrådet.
Men den 19 sider lange plan skitserer, hvad man må og ikke må, alt efter hvor bådene opholder sig, om de sejler under fremmed flag eller slet ikke bekender nogen nationalitet, og alt efter om det land, de eventuelt tilhører, har givet sit tilsagn.
Det afgørende er, at EU kun kan destruere både, der befinder sig inden for Libyens territorialfarvand, hvis enten FN's Sikkerhedsråd eller Libyens regering siger god for det.
For tiden findes der ikke én libysk regering at få tilladelse fra.
Ifølge diplomatiske kilder i Bruxelles kan det dog være, at man alligevel får brug for et tilsagn fra Libyen. Det kommer an på, om Rusland som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd stiller det som et krav.
I så fald er håbet, at FN's særlige Libyen-udsending, Bernardino León, kan få de stridende parter i Libyen til at sende en fælles invitation til EU.
Målet er, at EU-udenrigsministrene kan enes om de foreløbige rammer for en militærmission på mandag. Den konkrete plan skal så lægges, godkendes og føres ud i livet, når der måtte være grønt lys fra FN.
Planen er forberedt af EU's udenrigstjeneste under udenrigschef Federica Mogherini på bestilling fra det hasteindkaldte EU-topmøde 23. april.
Danmark deltager som udgangspunkt ikke, da der er tale om en operation under EU's forsvarssamarbejde, som Danmark står udenfor.
/ritzau/