Der er lagt op til hårde maratonforhandlinger ud på de små timer, når EU s ledere i aften sætte sig sammen til endnu en diplomatisk brydekamp om den forliste EU-forfatning i Bruxelles.
Den tyske EU-formand Angela Merkel kom sent på eftermiddagen med et nyt kompromis, i et forsøg på at tilfredsstille Polen og Storbritannien, der indtil nu har været de største stopklodser for en aftale. Men alligevel så det tidligt fredag aften ud til at blive en hård slutspurt, der sagtens kunne ende i total kollaps.
Polen bløder op
Polen har længe truet med at kaste grus i EU-maskineriet ved at nedlægge veto mod forfatningen, men under forhandlingerne i dag synes den ellers stålsatte polske premierminister Jaroslaw Kaczynski at have blødt op på sit krav om, at et nyt stemmesystem indrettes mere fordelagtigt for Polen.
Traktatudspillet lægger op til, at beslutninger taget med et såkaldt dobbelt flertal, hvor et flertal af EU-landene, der samtidig udgør et flertal af EU s befolkning, kan stemme forslag igennem. Det vil give mindre magt til mindre lande, der i dag har flere stemmer i Ministerrådset, end deres andel af EU s befolkning lægger op til.
Udskyd traktaten
Polen har derfor indtil nu insisteret på, at antallet af et lands stemmer i stedet skal baseres på kvadratroden af landets befolkning, hvilket vil tilgodese de mindre og mellemstore EU-lande, men det er ikke længere et ultimativt krav.
»Hvis der ikke bliver enighed om kvadratrod-forslaget, kan vi snakke om andre løsninger,« sagde Kaczynski i en pause mellem møderne til Reuters.
En mulighed, Kaczynski lagde på bordet, var at forsinke de nye afstemingsregler til 2020, så polakkerne har nogle år med den ekstra magt, men det var fuldstændigt uspiseligt for resten af EU-landene. I stedet blev det foreslået, at de nye regler forsinkes til 2009, eller at Polen får flere pladser i EU-Parlamentet.
Blair rokker sig ikke
Der var dog ikke særlig meget forhandlingsvilje at spore i den britiske lejr. Premierminister Tony Blair kom til kom til Bruxelles med fire ultimative krav, og dem så han ikke ud til at slække på. Kort sagt afviser Blair at give EU større indflydelse over britisk udenrigspolitik, retspolitik, skat eller sikkerhed. Desuden må EU s charter om borgernes grundligggende retigheder ikke være juridisk bindende, lød det fra London. Blairs embedsmænd understregede i går, at man stadig er klar til at sætte en stopper for en aftale, hvis disse krav ikke opfyldes.