Er en unionsborger kommet til Danmark og blevet registreret som "arbejdstager" har han eller hun ret til at få SU på lige fod med danskere. Uanset om det hele tiden har været ens hensigt at kunne studere med SU-støtte.
Det slår en EU-dom fast torsdag. Dermed kan studerende fra andre EU-lande sikre sig ret til SU, hvis de tager erhvervsarbejde nogle måneder inden studiestart eller har et arbejde ved siden af studiet, fordi de herved opnår status som arbejdstager.
Dommen får alarmklokkerne til at ringe hos Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, som kalder den "dybt problematisk".
- Med et EU, hvor vi har Rumænien, Bulgarien og en lang række andre østeuropæiske lande med, hvor der slet ikke er de samme offentligt finansierede privilegier, som vi har i Danmark, jamen så bliver Danmark åbent som et rent slaraffenland, siger Morten Messerschmidt.
Han henviser til, at Danmark bliver en "magnet for folk, der ønsker at spekulere i at tilrane sig offentlige ydelser", når man med et sommerferiejob i Tivoli eller som avisbud kan få "både en god uddannelse og danske skattekroner i lommen", selvom man ikke er dansk statsborger.
Torsdagens dom kommer midt i regeringens nye SU-reform, og ifølge en ekspert kan det komme til at koste det danske velfærdssamfund dyrt.
- Danmark lider et nederlag. Ministeren kommer nok til at dele uddannelsesstøtten med flere, end han har lyst til, siger Peter Pagh, der forsker i EU-ret og er professor, dr.jur. ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet til politiken.dk.
Morten Messerschmidt hæfter sig samtidig ved, at det med dommen ikke længere er politikerne i Danmark, der bestemmer over den danske velfærd.
- Det er ikke længere de folkevalgte, der har den endelige afgørelse over, hvem der har ret til ydelser i Danmark. I et demokrati burde det være politikerne, som ændrer og laver love om velfærdsydelser, ikke dommere i Luxembourg, siger han.
/ritzau/