Superligaoprykkeren Esbjerg siger farvel til sportsdirektør Ted van Leeuwen.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at hollænderen har valgt at søge nye udfordringer per 1. juli.
- Det giver os en måned til overdragelse, hvor vi kan trække på hans viden, og vi vil gerne takke Ted for den store indsats, han har leveret i klubben.
- Vi kan sige, at det er mission completed, da vi nu er tilbage i Superligaen, og Ted tillige har løftet klubben til et nyt niveau, hvad angår for eksempel træningsfaciliteter, rammer, strukturer og professionalisme, siger Esbjergs administrerende direktør, Brian Bo Knudsen.
Også assistenttræner Gonzalo Garcia stopper i jobbet.
Esbjerg, der trænes af hollænderen John Lammers, rykkede for nylig op i den bedste række efter et år i 1. division.
- Da situationen er ny for os, vil vi nu tage os den nødvendige tid og analysere, hvilken profil og hvilke kompetencer vi skal bruge i jobbet som sportschef og derefter finde den rette person.
- Det samme gør sig gældende vedrørende ny assistenttræner, siger Brian Bo Knudsen.
Ted van Leeuwen blev ansat i Esbjerg i oktober 2016. Han nåede således både at opleve en nedrykning og en oprykning med den vestjyske klub.
Hollænderen, der endnu ikke løfter sløret for sin kommende arbejdsgiver, vælger ikke overraskende at fokusere på de lyse stunder.
- Det har været en fantastisk tid i Esbjerg, og det er den hårdeste beslutning nogensinde i mit fodboldliv. Nogle gange kommer der bare nogle muligheder, som du ikke kan sige nej til.
- Jeg har haft andre tilbud i min tid her, men dem har jeg afvist, for vi elsker livet og menneskene her. Vi er lykkedes med vores mission, og huset er genopbygget, så nu handler det om at få møblerne på plads, siger Ted van Leeuwen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.