Skuffelsen er stor i Esbjerg-lejren, efter at vestjyderne torsdag aften blev slået 2-1 af stærke Red Bull Salzburg fra Østrig.
Og netop den voldsomme ærgrelse er et tegn på, at holdet har rykket sig, mener midterforsvareren Jens Berthel Askou.
- Det siger lidt om, hvor langt vi er kommet, at vi kan stå her bagefter og være forholdsvis skuffede over at have tabt til et hold, som er klart det bedste, vi har mødt i denne sæson, siger Jens Berthel Askou.
Specielt i første halvleg var forskellen stor, og Esbjerg-spillerne skulle reelt være godt tilfredse med, at de ikke være bagud med mere end 0-2 ved halvtid.
- Da vi kom ind til pausen, blev vi enige om, at det skulle være løgn. Vi lovede hinanden at give den alt, hvad vi havde. Vi spillede lidt mere primitivt, og det havde Salzburg lidt svært ved at håndtere.
Pape Diouf fik reduceret i slutminutterne og dermed skabt en spændende afslutning, men det store comeback udeblev.
- Med lidt held havde vi fået et mål mere, og så havde vi jublet. Nu blev det lige ved og næsten, erkender Jens Berthel Askou.
Efter sæsonens første Europa-nederlag skal holdet nu forsøge at rejse sig i den hjemlige liga, hvor OB kommer på besøg søndag eftermiddag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.