Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
EN HURTIG rundspørge i mit nærmeste netværk gjorde for nylig én ting lysende klart for mig: Sammenholdet i de lokalforeninger, fodboldklubber og lignende, vi tager del i, når vi har fri, er som oftest langt stærkere end det, vi oplever på arbejdspladsen.
Du vil måske tænke, at det er naturligt, for det ene er jo trods alt kun arbejde, mens det andet er fritid, men behøver det egentlig at være sådan?
Jeg har haft den store ære at skrive forordet til den amerikanske ledelsesguru Simon Sinek’s nye bog Find dit hvorfor. I bogen følger Simon Sinek op på bestselleren Start with why (dansk titel: Start med hvorfor) og stiller bl.a. spørgsmålet: Hvorfor har alt for mange mennesker det sådan med deres arbejde, at når de skal søge et nyt, så vægter de lønnen ligeså højt som fællesskabet?
DET FANTASTISKE ved os mennesker er vores evne til at skabe fællesskaber og grupper. Vores overlevelse og fremskridt afhænger ganske enkelt af denne evne til at samarbejde og skabe relationer. Ikke desto mindre synes vi et stykke ad vejen at være blinde over for denne tætte forbindelse imellem evnen til at forme stærke teams og sandsynligheden for at opnå succes og udvikling.
Tænk over det på følgende måde: Vi ofrer gladelig tid, energi, penge og andre ressourcer på at deltage i grupper, klubber og andre former for fællesskaber uden for arbejdet. Vi opfatter det som naturligt, og vi søger bevidst eller ubevidst efter andre mennesker, der deler vores værdier og interesser. Vi vælger at investere det vigtigste, vi har – nemlig vores tid – sammen med dem. Og vi oplever, hvorledes det giver os værdi og glæde som mennesker. Det gør vi, fordi den menneskelige biologi er designet på præcis denne måde.
Men når det kommer til vores arbejdsliv, er det ikke altid sådan. Under finanskrisen oplevede vi, hvorledes man i nogle grene af erhvervslivet var villig til at ofre hinanden for selv at komme højere op i organisationen. Overvej lige engang, hvis vores soldater tænkte sådan, når de var på mission farlige steder rundt omkring i verden. Hvis de tænkte på denne selviske måde, ville de dø hver og én. Når mennesker sættes i sådanne spidsbelastninger, finder de ud af, at hvis ikke de har hinanden, er de prisgivne.
DER LIGGER et stort uudnyttet potentiale i både det private og offentlige Danmark, hvis vi begynder at arbejde bevidst med dette grundlæggende menneskelige behov for fællesskaber og mening på arbejdspladsen. Vi har alt for længe fokuseret på, HVAD vores opgaver er, og HVORDAN vi skal løse dem. Vi har ikke i tilstrækkelig grad fokuseret på, HVORFOR vi gør, som vi gør.
Dette HVORFOR handler ikke om at tjene penge. Profit er et resultat af de ting, vi foretager os. Ikke et formål. Sådan sagde Simon Sinek i sin berømte TED Talk, der er set af flere end 40 millioner mennesker over hele verden, og det fik folk i gang med at tale om dette HVORFOR.
Udfordringen er imidlertid, at der aldrig rigtig blev bygget bro imellem de væsentlige samtaler, vi havde, og den faktiske kultur, vi oplever i hverdagen. Resultatet af dette har nogle steder været, at man godt kunne se fornuften og meningen i også at italesætte hvorfor, men at det hurtigt gled i baggrunden til fordel for daglige opgaver og drift.
Med ”Find dit hvorfor” er der mulighed for, at vi nu for alvor kan få italesat, hvad vores HVORFOR er – både for den enkelte og for organisationen – og ikke mindst få det implementeret i hverdagen.
En fodboldklub eller jeres lokale vejfester bør ikke opfattes anderledes end det sted, I arbejder. Det er nemlig præcis de samme ting, der er tale om. Det er i alle tilfældene en gruppe af mennesker, som går sammen omkring noget, de tror på. Hvis du tænker, at det gør I da ikke på din arbejdsplads, er det måske lige præcis dér, problemet ligger begravet. Så er det nu, I skal ud og finde jeres hvorfor. Hvorfor? Fordi det kan betale sig både for det enkelte menneske og for hele jeres organisation.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.