Snart kan menneskeheden måske få svar på et af de helt store spørgsmål. Findes der liv på andre planeter?
Den amerikanske rumsonde Phoenix kan skabe gennembruddet. Den landede nemlig på Mars natten til mandag.
»Det var en stor lettelse, for der skal ikke meget til, før det går galt, så vi jublede allesammen,« siger en træt lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet, da Nyhedsavisen fanger ham over telefonen fra USA.
Han står i spisen for et hold af syv danske forskere, der sammen med amerikanske kollegaer vil grave et spadestik dybere i Mars røde jord fra kontrolcentret i Arizona.
»Vi vil undersøge, om der er de forhold til stede, for at biologi kan overleve,« forklarer Morten Bo Madsen.
God mulighed for liv
Den to milliarder kroner dyre rumsonde har tre måneder til at finde ud af det.
Det har taget ti måneder for rumsonden at nå Mars nordpol. På nordpolen har forskere en mistanke om, at der er varmere,
»Man ved, at der er vand på Mars, men det er det flydende vands historie, der er afgørende for, at liv kan fremstå. Det er den planet, der ligner Jorden mest, og der er god mulighed for at finde liv på Mars,« forklarer Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium i København.
Tegn på liv på Mars vil være en sensation.
»Finder vi tegn på liv, kan vi blive klogere på, om liv er udbredt på andre planeter. Det er også en grundlæggende erkendelsesteori, om hvem er vi? og hvad er forskellen mellem liv og død?« Spørger Michael Linden-Vørnle.
Det hele værd
Rumsonden er 5,5 meter bred og kan ikke bevæge sig.
Med en robotarm, kamera, skovl og ovne, kan rumsonden varme jordprøver op, som kan analyseres fra jorden. Phoenix vil skrabe i overfladen og dag for dag grave sig længere ned. Forhåbenlitgt rammer den permafrosten, hvor svaret kan ligge.
Forskerne vil undersøge materialerne fra Mars udelukkende via de billeder rumsonden sender hjem. For Phoenix har ikke nogen returbillet, og når dens levetid hører op om tre måneder, bliver sonden parkeret på den røde planet.
Da Nyhedsavisen fanger Morten Bo madsen klokken fire om natten lokal tid i Arizona, har han tænkt store mars-tanker i 17 timer.
»Vi har set billeder fra et sted, ingen andre har set før. Når man er med på sådan en oplevelse, og det så lykkedes, er det det hele værd,« siger Morten Bo Madsen.
Phoenix er den sjette succesfulde Marslanding ud af 14 forsøg. Rumsonden har fået navnet efter Fugl Føniks, der er et fabeldyr fra persisk mytologi og et symbol på genfødslen.
Det er en direkte hentydning til Phoenix forgænger, der aldrig nåede at begynde sin mission på Mars.
Intet signal
Det gik nemlig helt galt den 3. december 1999.
Udenfor væltede århundredets orkan ind over Danmark og knuste huse og træer. Inde i varmen på Tycho Brahe Planetarium i København fulgte Michael Linden-Vørnle og et lille hold forskere rumsonden Mars Polar Landers færd over computerskærmen.
Rumsonden var en forældet kopi af Phoenix, men med samme mission om at grave dybt for at finde liv.
Holdet ventede på et signal om, at sonden var landet sikkert på Mars. Men der skete ingenting, og forbindelsen forsvandt.
»Når man ikke hører, det man skal høre, får man en knude i maven. Man ved præcis, hvordan de har det i kontroltårnet. Det er mange års arbejde, mange penge og ressourcer, der går spildt,« siger Michael Linden-Vørnle.
Forvekslede stød
Ovre på den anden side af Atlanten sad Morten Bo Madsen. Han var en også en del af teamet bag Mars Polar Lander.
I ti dage ventede han sammen med sit team på signalet, der aldrig kom.
»Vi håbede selvfølgelig, at det ville gå godt. Men alting var meget dårligt forberedt, og det var frustrerende,« forklarer forskeren.
Rumsonden Mars Polar Lander havde forvekslet det stød, landingsbenene giver, når de folder sig ud - med stødet fra en landing. Derfor slukkede sonden sine motorer og styrtede mod Mars med et brag.
En af grundene til, at systemerne ikke arbejdede blev begrundet med manglende finansiering. Rumsonden Phonix blev derefter udskudt til, der var penge nok. Og man var overbevist om, at missionen kunne lykkedes.
Og det gjorde det. Måske kan vi snart få svar -findes der liv på Mars?