Det skal være slut med, at borgmestre og formænd for regionsråd får økonomisk gevinst for at passe kommunale ben, som de får i kraft af deres toppost.
Det foreslår Enhedslisten skal gælde fra nytår. Da begynder 98 borgmestre og formænd for de fem regioner efter kommunalvalget 21. november.
Folketinget førstebehandler tirsdag Enhedslistens beslutningsforslag. Det blev fremsat af Vederlagskommissionen i januar 2016, men forslaget blev ikke gennemført.
Efter forslaget skal borgmestre og regionsrådsformænd have sænket lønnen med summen af den aflønning, de får for at passe andre hverv som følge af deres politiske toppost.
Fra 2007 til 2015 er politikernes bestyrelsesløn i gennemsnit steget med 20 procent til 35.000 kroner årligt. Det viser tal fra den borgerligt-liberale tænketank, Cepos, som fremlægges i TV2.
Der har aldrig før været så mange medlemmer af byråd med betalte bestyrelsesposter som nu. I 2015 var der 1049 "kommunale ben" i Danmark, har Cepos beregnet.
Listen toppes af en række borgmestre i hovedstadsområdet. Topscorer er Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), som får 451.116 kroner for fem bestyrelsesposter plus sin løn som borgmester.
Posterne fordeles på valgnatten, oplyser professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
- Det er dels de forskellige poster i forskellige udvalg, men det er også de her bestyrelsesposter. Det er en ren "kohandel", hvor man "købe sig til indflydelse ved at giver posterne til andre politikere, siger han.
Fra 1. januar 2017 fik borgmestre og regionsrådsformænd hævet deres hyre med 31,4 procent. Borgmestre og formænd aflønnes fra 705.178 kroner til 1.236.489 kroner årligt.
Det aftalte trekløverregeringen maj 2016 med Socialdemokratiet og De Radikale, men det skete uden Vederlagskommisionens modregning.
Kommissionen beregnede, at borgmestre i 2014 i gennemsnit fik 171.962 kroner årligt for deres bijob. Samtidig tjente regionsrådsformænd 473.184 kroner om året ved siden af.
/ritzau/