Verdensetteren Tiger Woods kan fortsat gøre sig forhåbninger om at vinde major-turneringen The Open Championship, også kaldet British Open, for fjerde gang i karrieren.
Den 37-årige amerikanske golfspiller gik lørdag tredje runde i 72 slag, et over banens par.
Tiger Woods ligger i 212 slag på en delt andenplads før søndagens afsluttende runde.
Andenpladsen deler han med landsmanden Hunter Mahan, som gik tredje runde i 68 slag.
Helt i top ligger englænderen Lee Westwood, der jagter sin første sejr i en major-turnering.
40-årige Westwood gik runden i 70 slag, og han er to slag foran den amerikanske forfølgerduo.
Den forsvarende British Open-vinder, sydafrikaneren Ernie Els, kommer næppe til at gentage triumfen.
Ernie Els er delt nummer 19 i 218 slag.
Thomas Bjørn er eneste dansker i finalerunderne, efter at Thorbjørn Olesen ikke klarede cuttet.
42-årige Thomas Bjørn gik tredje runde i 72 slag, og han ligger samlet på en delt 25.-plads i 219 slag.
Danskeren må ærgre sig stort over afslutningen på lørdagens runde. Tre bogeys på de sidste seks huller spolerede enhver chance for samlet sejr.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.