Man skal høre meget, før ørene falder af, og læse meget, før øjnene popper ud, men mon ikke, der er en chance for at både ører og øjne rammer gulvet i det danske kongehus i disse dage – hvis de vel at mærke læser udenlandske nyheder.
Historien om den historiske krise i det danske kongehus trækker ikke kun overskrifter herhjemme – den går verden rundt. Og nogle steder får den i den grad en mere kulørt vinkel end herhjemme.
Den engelske avis Daily Mail er ikke bleg for at spekulere i en virkelig vild teori om, hvad der i virkeligheden ligger til grund for prins Joachim og prinsesse Maries – med egne ord – komplicerede forhold til kronprinsparret.
Ifølge den engelske avis har prins Joachim været dybt forelsket i sin svigerinde, kronprinsesse Mary, og skulle sågar have forsøgt at kysse hende ved en gallafest – i fuldskab.
En fjer bliver som bekendt nemt til fem høns, og det er da heller ikke Daily Mail alene, der har opfundet historien. Den er såmænd blevet støvet op i et spansk blad.
Ifølge det spanske blad, skulle der endda eksistere et billede – bragt i svensk presse – af Joachim, der forsøger at kysse Mary på munden til en gallafest i en brandert.
Som om den historie ikke er kulørt nok i sig selv, bliver den toppet med, at prinsesse Marie skulle have stået lige ved siden af imens.
Det spanske blad går planken helt ud og skriver, at grunden til, at prins Joachim overhovedet er gift med prinsesse Marie, er fordi hun ligner en tro kopi af Mary og næsten bærer det samme navn.
Den kongelige familie må altså lægge ryg til lidt af hvert i den i forvejen svære stund.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.