Forårssolen skinnede, og strømerne afspadserede efter ungdomshusurolighederne. Alligevel var stemningen i bund flere steder på Christiania i går.
På et fællesmøde onsdag aften og nat i Den Grå Hal måtte fristadens indbyggere endnu en gang opgive at blive enige om fremtiden.
Pushere bag nej
Det fik christianit Githa Foyl Iversen til at skyde skylden på fristadens pushere:
»Der er ingen tvivl om, at der er et flertal for et ja til staten, men en hård kerne omkring pushermiljøet forsøger at ødelægge det hele. De råber op, truer og er vildt ubehagelige, for de ved, at hvis ikke vi når en beslutning, er det det samme som et nej,« sagde hun i går til flere medier.
Men sandheden er langt mere nuanceret, og generaliseringen faldt mange christianitter for brystet. Reelt er et meget stort mindretal af fristadens godt 600 stemmeberettigede indbyggere imod regeringens normalisering af Christiania.
Op mod halvdelen rakte ved mødets start onsdag aften hånden i vejret, da nej-sigerne skulle give sig til kende. Og selvom tallet faldt i takt med, at månen stod op, så var der langtfra enighed nok til et ja.
Frygter fremtiden
Uanset hvem man spurgte på fristaden i går, var meldingen, at de langt ind i hjertet har lyst til at stemme nej. Men man frygter simpelthen, at fremtidsscenariet for det lille, skæve samfund vil blive endnu værre, hvis de sættes uden for indflydelse, som regeringen har lagt op til ved et nej.
Derfor støtter mange det forslag, som en fællesgruppe fra Christiania sammen med blandt andre advokat Knud Foldschack har forhandlet sig frem til gennem de seneste år.
Med et ja vil christianitterne acceptere en såkaldt ’fondsløsning’, hvor blandt andet Fonden Realdania får stor indflydelse. Og selvom mistroen til både myndighederne og Fonden Realdania er udtalt – både hos ja- og nej-sigere – så tror tilhængere af forslaget stadig på, at det med et ja er muligt at videreføre Christiania, om ikke som i dag, så på en måde, der stadig giver mening.
Søndag aften skal christianitterne igen forsøge at tage stilling til fristadens fremtid på et fællesmøde i Den Grå Hal.
Regeringens frist for et svar er 1. april.