En løsning i Kosovo nærmer sig

FN-udsending er klar med en plan for Kosovos fremtid i slutningen af måneden. Men storpolitikken mangler at falde på plads.

Efter næsten otte år under FN’s vinger ser det ud til, at Kosovo får den uafhængighed fra Serbien, som størstedelen af provinsens befolkning har krævet i årtier.

Fem dage efter det serbiske valg 21. januar vil FN’s særlige udsending Martti Ahtisaari fremlægge en plan for Kosovo, bekræftede en FN-talsmand fredag. Ifølge det østrigske dagblad Die Presse, vil Ahtisaaris plan vil anbefale »overvåget uafhængighed« og dermed reelt en løsrivelse fra Serbien, der overvåges af EU og NATO.

»Jeg tror, at serberne er nødt til at se realiteterne i øjnene. 90 procent af befolkningen i Kosovo vil have uafhængighed,? siger den 33-årige Bashkim Hasani. Han er kosovoalbaner og tolk for de danske NATO-soldater i Mitrovica i Kosovo. Han har selv serbiske venner og kolleger og har gode forhåbninger til, at Kosovo opnår selvstændighed, uden at en ny borgerkrig bryder ud.

»Vi vil have et fredeligt og uafhængigt land, hvor alle minoriteter kan leve i fred. Jeg kan ikke se nogen grund til at der opstår spændinger igen,« siger Hasani.

Rusland blander sig

Der er dog langt fra plan til virkelighed. En endelig løsning for Kosovo skal besluttes i FN’s Sikkerhedsråd, og her er der stadig uenighed. Mens USA og EU satser på en eller anden form for uafhængighed for Kosovo, støtter Rusland delvist Serbiens krav om at kontrollere provinsen, der af de fleste serbere betragtes som moderlandets hjerte. Mere end 96 procent af serberne stemte i oktober for en forfatning, der indlemmede Kosovo i Serbien.

Men selv om Kosovo-spørgsmålet er hjerteblod for de nationalistiske kræfter i Serbien, vil forhåbningerne om medlemskab af EU og NATO dæmpe protesterne, vurderer udenrigsminister Per Stig Møller (K).

»Det gør det lettere for dem at acceptere den plan, som Ahtisaari kommer med, som jo giver en eller anden form for uafhængighed til Kosovo, ellers bryder det hele jo løs igen. Den er det jo vigtig, at Serbien ikke går i koma over det, men tager det lige så roligt, som da Montenegro meldte sig ud, siger Per Stig Møller.

Han håber, at Serbien vil acceptere en løsning som ligner Danmarks aftaler om Slesvig-Holsten.

»Jeg har anbefalet dem at prøve at se på den dansk-tyske båndaftale, som jeg prøver at eksportere og inspirere med. Det må jo være interessant for serberne i Kosovo, så de kan få lov til at være serbere af sind og skind og hjerte og tanker og tro, men bare bo, der hvor de har boet i flere hundrede år. I Kosovo,« siger Per Stig Møller.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.