En 25-årig bygningsarbejder har fredag mistet livet ved en arbejdsulykke i et bilfirma på Dandyvej i Vejle.
Manden fik under nedrivningsarbejde en betonsøjle ned over sig, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Manden var beskæftiget med at genopbygge bilfirmaets bygninger, der blev hærget af en brand i januar.
Ulykken skete fredag klokken 13.30, da den 25-årige sammen med en kollega stod i nærheden af en fem-seks meter høj betonsøjle, der skulle brydes ned i en brandskadet bygning.
- En gravko har fat i toppen af søjlen, og på et tidspunkt bliver der råbt et advarselsråb. Den ene løber til siden og når at komme væk, mens den 25-årige bliver ramt af søjlen, siger Jørn Lindhardt.
Omstændighederne bag arbejdsulykken undersøges nu af Arbejdstilsynet for at nå til bunds i, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.