Den danske regering kan beskyldes for meget, men ikke for at løbe efter en folkestemning i spørgsmålet om dansk deltagelse i Irak! Vi gik ind i Irak på trods af folkelig modstand – ganske enkelt, fordi vi mente, det var den rigtige beslutning.
Der er nu afholdt tre demokratiske valg i Irak. Irakerne har overtaget ansvaret for to af de fire provinser, som Danmark har ansvaret for. Den tredje er lige på trapperne, og den fjerde kommer, så vi kan trække den danske bataljon hjem i august.
Samtidig har vi været med til at træne og uddanne irakisk politi og militær, som nu kan varetage sikkerheden i Syd-Irak. Men vigtigst af alt er, at irakerne nu selv ser sig i stand til at overtage ansvaret for egen sikkerhed. Husk på, at oppositionen ville have tropperne hjem, mens irakerne stadig ønskede vores hjælp – og dér blev vi. Nu er situationen i det sydlige Irak så meget bedre, at vi står i en helt anden situation.
Så vi stikker ikke halen mellem benene, og vi efterlader ikke en uløst opgave!
Tværtimod. Vi er så langt i den militære opgaveløsning, at irakerne nu ønsker, at vi i stedet bistår dem med en øget trænings- og genopbygningsindsats.
Det er ansvarlig udenrigspolitik.