Et stort flertal af elever på danske erhvervsskoler ser skeptisk på fremtiden.
Seks ud af ti unge, der er i gang med at uddanne sig til murer, industritekniker eller en anden faglig uddannelse, føler, at samfundet bliver mere og mere utrygt. Det er især kriminalitet, krige rundt omkring i verden og en voksende ulighed, der bekymrer dem.
De unge har heller ikke fidus til politikerne. Kun tre ud af ti erhvervsskole-elever oplever at blive taget seriøst af politikerne. Kun få tror på, at en personlig snak med en politiker vil føre til noget som helst, skriver UgebrevetA4.
Det viser en omfattende undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har gennemført blandt 2.420 erhvervsskole-elever.
- Politikerne bør tage den her undersøgelse meget alvorligt og se at komme ud på erhvervsskolerne. Politikerleden er meget udtalt, og det skal der rettes op på. Tal med de unge, lyt til dem, og hør hvorfor de har en utryghed i forhold til fremtiden, siger DUF-formand Kasper Sand Kjær.
Politik foregår på et slot
Han kalder det et kæmpe problem, at de unge er så utrygge og fremtidspessimistiske.
- Når man føler sig utryg i mødet med andre og frygter fremtiden, bliver apatien let dominerende. Der er ikke noget, som man kan gøre noget ved, og man bliver sig selv nærmest. Utrygheden er i virkeligheden en af de største trusler mod demokratiet, og det er endnu mere uhyggeligt, når utrygheden hos den unge generation er så udtalt, siger Kasper Sand Kjær.
Når han har været på besøg på erhvervsskoler, hører han ofte unge være frustrerede og desillusionerede over, at politikerne aldrig besøger deres skoler.
- Jeg tror simpelthen, at der er en grundlæggende følelse af, at politik er noget, der foregår på et eller andet slot i København. Politik har ikke noget med os at gøre, og politikerne er der ikke for vores skyld, er opfattelsen, forklarer han.
Generation uden forbilleder
Resultaterne er nedslående, mener både blandt andet Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)
- De unge ude på skolerne føler ikke, at de bliver lyttet til, og det er supervoldsomt at få en undersøgelse, der i den grad viser de unges manglende tiltro til politikerne og til fremtiden, siger formanden for EEO, Helene Glundtoft.
Socialdemokratiets erhvervsskole-ordfører Mattias Tesfaye mener, at den aktuelle undersøgelse viser, at kløften mellem de unge på erhvervsskolerne og eliten er vokset i årevis, mens politikerne bare har sovet i timen. Allerede for 10 år siden forudså han, at en stor del af unge ville føle sig fortabt:
- Vi er på vej mod en hel generation, som savner forbilleder, der ligner dem selv. Generelt kan man sige, at de unge LO-medlemmer på mange måder er blevet overladt til dem selv. Mange af de sociale og juridiske rammer, der tidligere har skabt tryghed omkring arbejdslivet udfordres. Uddannelsessystemet er for mange blevet en modspiller, og der er ingen hjælp at hente fra hverken det kulturelle eller politiske jetset, skrev Mattias Tesfaye i et debat indlæg i 2008.
- Det er beklageligt, at det gælder endnu, siger Mattias Tesfaye, der selv er mureruddannet og gik på erhvervsskole i slutningen af 1990'erne.
Blå blok langt større end rød blok
Dansk Ungdoms Fællesråd har gennemført undersøgelsen i perioden fra oktober til december 2017. 68 procent af besvarelserne kommer fra unge under 18 år, mens de øvrige deltagere fortrinsvis er 18, 19 og 20 år. Hver femte erhvervsskoleelev erklærer, at han eller hun vil stemme blankt, hvis der var folketings- eller kommunalvalg i morgen.
Blandt de unge, der vil sætte kryds ved et parti, er blå blok hestehoveder foran rød blok. To ud af tre erhvervsskoleelever med stemmeret ville sætte kryds ved de blå partier, flest hos Dansk Folkeparti.
De gamle arbejderpartier som Socialdemokratiet og SF har ikke fat i de unge, der skal ud i produktionsdanmark og velfærdsdanmark med faglige uddannelser. Således er det kun 12 procent, der vil sætte kryds ved Socialdemokratiet, mens SF må nøjes med to procent.
Godt hver tredje erhvervsskoleelev, nemlig 35 procent, peger i undersøgelsen på, at hvis de overhovedet skal stemme ved et valg, er det mest afgørende, at de kan stole på, at politikerne gennemfører det, de siger.
Læs en længere artikel om sagen i UgebrevetA4.