EVA har i undersøgelsen "Det svære uddannelsesvalg" interviewet 40 3.g.-elever, fastholdelsesvejledere på fem gymnasier og ledere fra tre Studievalg-centre. Undersøgelsen viser i lighed med tidligere undersøgelser, at eleverne opfatter de valg, de skal træffe i og lige før gymnasiet, som store og afgørende, og de frygter, at 'forkerte' valg kan afskære dem fra en række fremtidsmuligheder. Samtidig mangler mange af eleverne forudsætninger for at træffe oplyste og kvalificerede valg.

De gymnasiale uddannelser er i dag skruet sammen på en måde, der gør, at eleverne allerede inden de starter i gymnasiet og mens de går der, skal træffe en række valg, som har betydning for deres mulighed for senere at komme ind på en videregående uddannelse. Det gælder både valg af studieretning og valgfag. Mange elever oplever imidlertid ikke, at de bliver mere afklarede om deres studievalg i løbet af gymnasiet.

Områdechef for ungdomsuddannelser på EVA Camilla Hutters uddyber:

"Selv i 3. g er mange elever i tvivl om, hvad de vil læse efter gymnasiet, og når det samtidig er begrænset, hvad de ved om de videregående uddannelser, handler deres valg i gymnasiet sig mere om at holde så mange døre åbne som muligt, end om at vælge noget, de skal bruge til en bestemt uddannelse."

Navigerer efter højt karaktergennemsnit

Strategien om at holde flest mulige døre åbne betyder, at eleverne i mangel af bedre fokuserer på deres karaktergennemsnit som et fikspunkt.

"Når man ikke er afklaret med hvilken uddannelse, man vil søge ind på, er det svært at have en strategi for valg af fag og studieretning. Derfor navigerer mange elever efter at opnå et så højt karaktergennemsnit som muligt, når de vælger fag, snarere end efter hvad der måske interesserer dem mest. Vi hører mange sige, at det er vigtigere for dem at opnå et højt snit end at tage en fagkombination, der giver adgang til en bestemt uddannelse. Og flere nævner, at man jo kan tage gymnasiale suppleringsfag efter gymnasiet, uden at det trækker ens snit ned," forklarer Camilla Hutters.

Vejledningen skal gentænkes

Undersøgelsen peger på det paradoksale i, at eleverne mangler viden om uddannelsessystemet, men at de samtidig har svært ved at forholde sig til den viden, de får, fordi valget af uddannelse synes at ligge meget langt ude i fremtiden i forhold til det tidspunkt, hvor de skal træffe deres valg.

"Der er brug for at gentænke den vejledning, gymnasieeleverne får, og de helt konkrete vejledningsaktiviteter, gymnasierne iværksætter. Eleverne skal have bedre mulighed for at ændre og kvalificere deres valg, og kendskabet til forskellige uddannelser og karrieveje skal indarbejdes i undervisningen - fx ved at gymnasierne samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder og ved at samarbejdet mellem gymnasier og Studievalg styrkes," foreslår Camilla Hutters.

Hent rapporten "Det svære uddannelsesvalg" her.