Hvis der er uro i klassen, og børnene har svært ved at koncentrere sig, hjælper det at lade eleverne sidde med ryggen til læreren og kigge ind i væggen.

Sådan lyder en enkel opskrift på ro i klassen, og derfor sidder tredje klasse på Øster Farimagsgades Skole i København sådan i en periode, fortæller læreren Katja Mørkeberg:

»Vi flytter jævnligt rundt på bordopstillingen, og den her måde, hvor de sidder med ryggen til læreren og kigger ind i væggen, har vi prøvet før. Vi gør det kun i et par uger, men det fungerer rigtig godt. For der bliver mere ro i klassen, og så kan man jo håbe, at det bliver en god vane,« fortæller Katja Mørkeberg.

Giver ro

Tanken er, at eleverne ikke så nemt bliver forstyrret af hinanden, når de sidder med ryggen til hinanden. Når de skal arbejde selvstændigt, er der mere ro, og når det foregår oppe ved tavlen, vender de sig om, så de kan se læreren.

Både elever og lærere er glade for den nye bordopstilling, men forældrene har haft lidt sværere ved at se fidusen.

Der er nogle, der mener, at det virker som en fuldkommen forældet løsning, mens andre frygter, at børnene ikke lærer at forholde sig til det forstyrrende fællesskab, som en skole også er. Men det skal man ikke være bange for, siger professor i pædagogik Per Fibæk Lauersen, der har forsket i, hvad rummet betyder for læringen, og han er meget positiv over for modellen.

»Eleverne i de små klasser er meget optaget af hinanden, så det er en god måde at skabe både ro i klassen og give børnene mulighed for at koncentrere sig. De skal selvfølgelig lære at arbejde i forstyrrende omgivelser, men det er ikke rimeligt at kræve det allerede i de mindste klasser. De skal nok lære det, og det bliver også nemmere, når de bliver lidt ældre. I de fleste klasser bliver der gradvis mere ro, når børnene bliver lidt større,« forklarer professoren.