Finansministeriets regnemodeller bygger på et usikkert og selektivt grundlag ifølge Enhedslisten.
Finansministeriet nedsatte sidste år et udvalg, der skal opdatere dets regnemaskine. Den skal udskiftes med en ny og yngre model.
Når politikerne diskuterer, om pensionsalderen skal sættes op, dagpengeperioden sættes ned, eller SU'en beskæres, så bliver forslagene sendt en tur gennem Finansministeriets regnemodeller.
Men modellerne er højreorienterede, mener Enhedslisten. Partiet har overhalet udvalget indenom og præsenterer tirsdag sin egen rapport om sagen.
- Når der forhandles en finanslov eller en reform, tager man udgangspunkt i de her regnemodeller, som har en skævhed. De tilgodeser det at sænke skatter frem for at investere i velfærd, siger økonomiordfører Pelle Dragsted (EL).
Enhedslisten mener, at dokumentationen for en række antagelser i regnemodellerne er svage. Partiet kritiserer en ensidig brug af de dynamiske effekter, altså adfærdsændringer hos borgerne ved økonomiske indgreb.
De seneste år er debatten om regnemodellerne taget til i styrke. Dele af rød blok har kritiseret, at modellerne har en række blinde vinkler.
Det Økonomiske Råd, også kendt som vismændene, har tidligere kritiseret Finansministeriet for ikke at medregne dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer.
Det bliver derimod gjort, når det handler om skattelettelser.
Ifølge Enhedslisten burde det være åbenlyst, at offentlige udgifter til for eksempel daginstitutioner påvirker arbejdsudbuddet, altså mængden af tilgængelig arbejdskraft for virksomhederne.
Argumentet er, at åbningstiden i børnehaver og vuggestuer vil have direkte konsekvenser for, hvor meget forældrene kan arbejde.
Men den type beregninger indgår altså ikke i Finansministeriets model. Det skaber ifølge Enhedslisten en skævvridning. Den betyder, at det altid er samfundsøkonomisk bedre at bruge pengene på at sænke skatten end at investere i velfærd.
- Man lukker det ene øje og tager kun adfærdseffekter med ved lavere skat og ikke adfærdseffekter af, når vi for eksempel sænker antallet af lukkedage i vores daginstitutioner eller gør ventelisterne kortere på vores sygehuse.
- Det er jo helt åbenlyst, at det også har positive adfærdseffekter, siger Pelle Dragsted.
Den problematik er heller ikke en del af revisionen af den økonomiske regnemodel Adam, som Finansministeriet sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet har igangsat.
- Det er et stort demokratisk problem, at man overhører et flertal i Folketinget, siger Pelle Dragsted.
Enhedslistens rapport fremlægges ved et arrangement klokken 16, hvor der vil være en paneldebat.
Enhedslisten har udarbejdet en rapport, fordi partiet mener, at den samfundsøkonomiske regnemodel Adam er skævvredet.
Modellen bruges af Finansministeriet. Partiet mener, at den spytter prognoser ud, som er farvet i borgerlig kulør.
Her kan du se, hvilke knapper partiet anbefaler at skrue på:
Gennemfør en grundig evaluering af erfaringerne med tidligere reformers dynamiske effekter. Det er adfærdsændringer hos borgerne ved økonomiske indgreb.
Der skal ske en grundig analyse af de forventede dynamiske effekter ved reformer, der har fundet sted.
Fremadrettet bør det indføres ved lov, at alle større reformer evalueres nogle år efter deres ikrafttræden.
Gennemfør en grundig revision af regnemodellerne.
Der bør nedsættes en uafhængig kommission, som gennemfører en revision af regnemodellerne. Der skal gennemføres undersøgelser, der kan fastslå de dynamiske effekter af forskellige former for offentligt forbrug.
Indfør dobbelt forsigtighedsprincip, indtil revisionen af regnemaskinen er gennemført.
Indtil nye regnemodeller er udviklet, bør der indføres et dobbelt forsigtighedsprincip. Det skal modvirke en ensidig brug af dynamiske effekter.
Fuld gennemsigtighed om den nye model.
Der bør sikres fuld gennemsigtighed i de antagelser, der ligger til grund for den nye regnemodel. Det skal være muligt for Folketingets partier samt forskere og tænketanke at lave udregninger på modellerne.
Kilde: Den Politiske Regnemaskine, rapport om Finansministeriets økonomiske antagelser og deres politiske konsekvenser, udgivet af Enhedslisten.
/ritzau/