Finn Sørensen sidder i folketinget for Enhedslisten og er arbejdsmarkeds- og kommunalordfører. Han er også medlem af Europaudvalget, hvor han er ordfører om EU´s social og arbejdsmarkedspolitik. Han er tidligere næstformand i 3F Industri og Service, og gennem mange år formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København.
OP TIL FOLKEAFSTEMNINGEN 3. december 2016 om EU-retsforbeholdet truede ja-partierne med, at Danmark ville ryge ud af Europol, og at vi ikke kunne få en ordentlig aftale, hvis vi stemte nej. Det troede et flertal af befolkningen ikke på. Det var klogt. For torsdag d. 27. april godkendte EU-parlamentet en aftale, som sikrer, at Danmarks samarbejde med Europol fortsætter, som om intet var hændt.
Aftalen sikrer, at dansk politi som hidtil kan fortsætte det operationelle samarbejde med de andre europæiske politimyndigheder i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, selvom Europol 1. maj 2017 overgår til at blive overstatsligt. Vi har nemlig fået en mellemstatslig aftale.
Den betyder, at dansk politi fortsat have fuld adgang til alle relevante oplysninger i Europols forbryderregistre og Danmark vil forsat have betjente udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag. Man vil altså i praksis have de samme muligheder, som man har i dag.
DERFOR HAR RIGSPOLITIET da også erklæret, at den nye aftale ”på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende for dansk politi”.
Der var ellers ingen grænser for alle de ulykker, der ville ramme Danmark, hvis vi stemte nej. Iflg. ja-partierne var det helt usandsynligt at vi kunne få en parallelaftale med Europol. Og skulle det lykkes, så ville det i hvert fald tage 5-7 år. I mellemtiden ville Danmark være et mekka for forbrydere og pædofile.
Efter at aftalen blev indgået for nogle måneder siden, har ja-partierne også forsøgt at nedgøre den. De påstod, at den hurtigt ville blive overhalet af den teknologiske udvikling, hvilket ville medføre, at danske politifolk gik glip af nye muligheder for hurtig søgning i EU's registre, direkte fra politibilerne. Også den påstand er punkteret. Ifølge Europol selv er det slet ikke hensigten, at den nye teknologi skal give medlemslandenes patruljerende betjente direkte adgang til databaserne. Det er forbeholdt særlige efterforskere.
ET FLERTAL STEMTE NEJ, fordi de gennemskuede, at afstemningen handlede om meget mere end Europol. Det var jo kun påskuddet for at lokke danskerne til at aflevere al suverænitet på retsområdet til et tilfældigt flertal i Folketinget, der så kunne sælge ud af den, bid for bid, uden at befolkningen kunne forhindre det.
Så nu har vi fået det, som vi fra nej-siden sagde vi kunne. Befolkningen har bevaret selvbestemmelsen over retspolitikken. Samtidig har vi fået en aftale om Europol, som sikrer, at Danmark kan deltage i samarbejdet med de lande om at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Vel at mærke en mellemstatslig aftale, som vi kan opsige, hvis Europol går for vidt i overvågning af borgerne, udlevering af personfølsomme oplysninger og anden form for svækkelse af retssikkerheden.
Det var godt gået af befolkningen d. 3. december. Tillykke med det!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.