Enhedslisten kalder aftalen for kommunernes økonomiske rammer for 2014 for en særdeles stram aftale, der vil koste både velfærd og job.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, lægger den netop indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening op til nulvækst.

- Kommunerne skal have lov at bruge de penge, de har i kassen.

- Derfor må regeringen droppe de økonomiske sanktioner over for kommunerne, så de kan bruge af deres penge på service. Det koster ikke staten noget, og det vil sætte gang i økonomien, siger Frank Aaen.

Kommunernes økonomiske ramme videreføres fra 2013, og samtidig veksles 2,6 milliarder kroner fra drift til anlæg.

Det betyder, at kommunerne ikke kan ansætte flere pædagoger eller hjemmehjælpere, men at de til gengæld kan skabe job ved at bygge nye institutioner eller veje.

- Regeringen og KL har lavet en økonomiaftale, som vil føre til forringelser i velfærden.

- Samtidig er nulvæksten skadelig for udviklingen af en tidssvarende og ordentlig velfærd, når nu vi ved, at udgiftsbehovet stiger på grund af blandt andet flere ældre medborgere, siger Frank Aaen.

Hvorvidt kommunerne får nulvækst med den nye aftale, er der flere perspektiver på, lyder det fra Kurt Houlberg, programchef hos KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

- I forhold til budgetterne for 2013 er der samlet set tale om en nulvækst. Kommunerne må bruge to milliarder mindre på service og to milliarder mere på anlæg, siger Kurt Houlberg.

- Men kommunerne måtte gerne have brugt 0,6 milliarder mere i 2013, end de havde budgetteret med.

- Budgettet lå under det aftalte niveau, så det afhænger af, om man tager udgangspunkt i budgettet for 2013 eller det beløb, som de egentlig måtte have brugt, siger han.

En anden kommunalforsker, Poul Erik Mouritzen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, understreger dog, at det er svært at tale om nulvækst i kommunernes økonomi, når der er tilført store summer i budgetaftalen.

- Når kommunerne får højere en ramme og flere penge til dels et permanent løft af folkeskolen og sundhedsudgifter, dels nogle engangsbeløb, så må der simpelthen være tale om en positiv vækst, siger han.

Men når kommunerne får en stor pose penge af regeringen, som er øremærket nogle helt bestemte formål, så medgiver han dog, at man kan anskue det på forskellige måder.

- Man kan vælge at definere det som nulvækst, men kan også vælge at definere det som vækst, siger Poul Erik Mouritzen.

/ritzau/