En ændring af SU-systemet for at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet og en førtidspensions-reform.

Det er blandt de forslag, der ifølge regeringen skal løse problemet med for få hænder på arbejdsmarkedet.

Det er bare slet ikke nok, vurderer en række økonomer og eksperter, som Jyllands-Posten har talt med.

"Regeringsgrundlaget stiller en målsætning op for arbejdsudbuddet, men anviser ikke, hvordan man kommer derhen. Forslagene er ikke tilstrækkelige," siger Jørgen Søndergaard, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Regeringens mål, som blev præsenteret i går, er at skabe et dansk arbejdsudbud, der er blandt de 10 højeste i verden i 2020.

Ifølge Jørgen Søndergaard, der også er formand for Arbejdsmarkedskommissionen, er der kun to kendte veje til at gøre noget markant ved arbejdsudbuddet.

"Hvis man vil øge arbejdskraften fra dem, der er i arbejde, skal man reducere skatten på arbejde og øge skatten på andre ting. Hvis man vil have de personer i arbejde, som ikke arbejder, skal man ændre dagpengereglerne eller efterlønnen," siger Jørgen Søndergaard.

Også økonomiprofessor Torben M. Andersen, tidligere formand for regeringens Velfærdskommission, mener at, der er for lidt krummer i regeringens forslag, især om pensionsalder og efterløn.

"Det er svært at nå målet om et større arbejdsudbud, hvis man ikke vil gøre noget ved tilbagetrækningsalderen. Det er i den gruppe, at man relativt nemt kan øge beskæftigelsen og få et finansieringsbidrag. Det er sværere at få de andre grupper, som er uden for arbejdsmarkedet, ind i et job, for der er jo en grund til, at de ikke er i beskæftigelse, f.eks. at de har problemer, eller at de mangler forudsætninger," siger Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.