Terrorsigtede Said Mansour, der fredag blev udvist af Danmark og anholdt i Marokko, skal ikke frygte for sit liv, mener forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), Rasmus Boserup.
- Marokkanerne vil gerne have et godt forhold til Europa og Danmark, og det vil se dårligt ud for den danske regering, hvis der sker ham noget. Så jeg tror ikke, at han er i overhængende fare, siger Rasmus Boserup.
Mansour er mistænkt for at være indblandet i terrorangrebene i den marokkanske by Casablanca i 2003. Angrebene kostede 41 mennesker livet og sårede flere end hundrede.
I 2015 blev han af Østre Landsret idømt fire års fængsel for at opfordre til terror og hellig krig.
Landsretten annullerede senere Mansours danske statsborgerskab og udviste ham for altid. Dommen blev i 2016 stadfæstet i Højesteret.
Fredag blev udvisningen af Said Mansour så gennemført, efter at Danmark havde forhandlet en aftale på plads med de marokkanske myndigheder, der blandt andet lovede, at han ikke var i fare.
Marokko er tidligere blevet kritiseret af blandt andre FN for at bruge tortur i fængslerne.
Men Said Mansour skal være glad for, at Marokko ønsker et stærkt samarbejde med EU, mener Rasmus Boserup.
- Hans redning er, at det vil se dårligt ud for integrationssamarbejdet mellem Danmark og Marokko. Samtidig ved marokkanerne, at verdens øjne hviler på dem, så de vil gerne bevise, at de kan håndtere og opretholde en retssikkerhed, siger han.
Den 59-årige marokkaner skal heller ikke frygte at blive offer for selvtægt fra lokalbefolkningen.
- Casablanca-sagen er blevet for gammel, så jeg tror ikke, at folk vil hævne sig. Det værste for ham bliver nok, at han får svært ved at finde et job og skal leve på almisser, siger Rasmus Boserup.
Modsat Rasmus Boserup mener Anti-Tortur Støttefonden, at Mansour er i fare for at blive tortureret i Marokko, og derfor burde han aldrig have været udvist.
- Marokko har en årelang praksis og tradition for brug af tortur af især terrormistænkte og -dømte, skriver den danske fond i en pressemeddelelse.
Fonden kalder det uforståeligt, at Danmark ikke som minimum har sikret overvågning og jævnlige besøg.
Mansour kom til Danmark i 1984 og fik dansk statsborgerskab i 1988.
/ritzau/