Arbejdsgiverne vil øge arbejdstiden ved lov. Det vil fagbevægelsen ikke. Og før trepartsforhandlingerne overhovedet er gået i gang står det klart, at der næppe bliver politisk flertal for at afskaffe helligdage.

Men uenighederne er ikke så store, at den højt profilerede trepartsaftale er dødsdømt på forhånd. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

- Jeg mener ikke, at der er så mange døre, der er lukket endnu. Tidligt i forløbet handler det om at markere sig for at maksimere sin indflydelse, siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening har meldt ud, at arbejdstiden skal øges ved lov, ikke gennem overenskomstforhandlinger. Det fik hårde ord med på vejen fra nogle af fagbevægelsens toneangivende profiler.

Men det er ikke det samme, som at man ikke kan finde en løsning, pointerer Mikkel Mailand. Han påpeger desuden, at der er en lang række emner, der også indgår i forhandlingerne, hvor det vil være lettere at nå til enighed.

- Der er udfordringer ved alle emner, men måske vil man have lettere ved at finde hinanden omkring emner som uddannelse, ungepakke og beskæftigelsespolitik, siger han.

Forskeren vil ikke spå om sandsynligheden for, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får succes med at forhandle en trepartsaftale i land.

- Alt er åbent endnu. Men regeringen og fagbevægelsen har bundet meget prestige op på forhandlingerne. Så jeg tror de vil være villige til at strække sig langt for at få en aftale, vurderer han.

Venstre har meldt klart ud, at partiet ikke føler sig bundet af en trepartsaftale, hvis partiet skulle vinde regeringsmagten efter et valg. Men det vil være svært for partiet at rulle en aftale tilbage, som arbejdsgiverne står inde for, mener Mikkel Mailand.

- Hvis arbejdsgiverne siger god for en arbejdstidsaftale eller nogle af de andre elementer, der er lovstof, skaber det et pres på de borgerlige partier, vurderer han.