Omkring 28.000 danskere risikerer fuldstændig nedslidning, hvis regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale tvinger en seniorførtidspension igennem i stedet for efterlønnen, som partierne vil afskaffe.
Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen fra Aalborg universitet.
”Den gruppe vil få et elendigt liv, hvis de tvinges til at blive på arbejdsmarkedet. Ja, de kan måske arbejde et år eller to mere. Men problemet er, at de bliver totalt slidt ned og dør meget tidligere end os andre,” siger arbejdsmarkedsforskeren til Avisen.dk.
Per H. Jensens egne undersøgelse viser, at 40 procent af de nuværende efterlønsmodtagere gik på efterløn, fordi deres helbred efter eget udsagn ikke kunne holde til arbejdsmarkedet længere.
"De bliver ladt i stikken"
Det svarer til 48.000 personer, viser tal fra Danmarks Statistik over efterlønsmodtagere fra første kvartal 2011. Modregnet de 20.000 personer, som regeringen selv har anslået vil komme på seniorførtidspension, er der 28.000, der må finde sig i at knokle videre.
”De blive ladt i stikken og tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, selv om deres helbred tilsiger, at de burde holde op. I løber af et par år bliver de slidt helt ned til sokkeholderne,” siger Per H. Jensen.
Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher er enig i, at omkring 30.000 ældre kommer i klemme.
"Og hvad skal de så leve af," spørger hun, og leverer selv svaret:
”Så skal de have sygedagpenge, og det får de kun i en begrænset periode. Så er der fleksjob. Kan de ikke klare det, er der kun en vej tilbage, og det er kontanthjælp med mulighed for nul kroner, hvis ægtefællen har en indtægt af en vis størrelse."
S: Skamfuldt og uværdigt
Socialdemokraterne mener, at seniorføtidspensionen i sig selv er "luftsteg og vindfrikadeller", som langt fra kan erstatte efterlønnen.
"Vi vil få en stor gruppe af over 60-årige, der er tvunget til at holde fast i arbejdsmarkedet, selv om de ikke har helbred til det. Det vil være skamfuldt og uværdigt," siger uddannelsesordfører Torben Hansen.
Direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Jørgen Søndergaard, der stod i spidsen for regeringens Arbejdsmarkedskommission, forholder sig skeptisk til de dystre forventninger.
"Undersøgelsen, der ligger til grund for regnestykket, virker lidt overdrevet. Der er forskel på, hvornår folk selv føler, at det var nødvendigt at trække sig tilbage, og hvor vidt de faktisk har været i risikogruppen for nedslidning," siger han.
Dyrt alternativ
Det mest oplagte alternativ til seniorførtidspension er en fleksjobordning.
Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at det koster det offentlige 200.000 kroner at skabe et fleksjob. Så hvis alle 28.000 skal have et fleksjob, lyder regningen på 5,6 milliarder kroner.
"Selvfølgelig bliver der skabt stort pres på fleksjob-ordningen, når man reducerer efterlønnen. Så ja, det kommer til at koste penge," medgiver Jørgen Søndergaard.
Støjberg: Vi har taget højde for alt
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at professor Per H. Jensen tegner et skræmmebillede af efterlønnernes helbred.
"Per H. Jensen har efterhånden gjort det til en disciplin, at fremsætte påstande og tal, som ingen seriøse økonomer kan tage alvorligt. Men tilbagetrækningsreformen tager højde for, at der vil være en gruppe af de nuværende efterlønnere, der fremover vil komme ind i fleksjobordningen. Det har vi selvfølgelig regnet ind," skriver hun i en mail til Avisen.dk.
Ved præsentationen af tilbagetrækningsreformen i januar fremgik det, at regeringen forventede, at 20.000 ville gøre brug af seniorførtidspensionen.
Inger Støjbergs presseansvarlige gør opmærksom på, at forventningen siden er ændret til, at 8.500 vil være på seniorførtidspension i 2020.
- I første kvartal af 2011 var 120.156 personer på efterløn.
- Andelen af fleksjobs for folk over 60 år har været støt stigende siden 2007.
- I første kvartal i år var 6.428 personer i fleksjob. Det svarer til en stigning på 195 procent over fem år.
- Fremskriver man tallene får man 12.534 fleksjob i 2016 og 24.442 fleksjob i 2021.
Kilde: Danmarks Statistik