Omkring 28.000 danskere risikerer fuldstændig nedslidning, hvis regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale tvinger en seniorførtidspension igennem i stedet for efterlønnen, som partierne vil afskaffe.

Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen fra Aalborg universitet.

”Den gruppe vil få et elendigt liv, hvis de tvinges til at blive på arbejdsmarkedet. Ja, de kan måske arbejde et år eller to mere. Men problemet er, at de bliver totalt slidt ned og dør meget tidligere end os andre,” siger arbejdsmarkedsforskeren til Avisen.dk.

Per H. Jensens egne undersøgelse viser, at 40 procent af de nuværende efterlønsmodtagere gik på efterløn, fordi deres helbred efter eget udsagn ikke kunne holde til arbejdsmarkedet længere.

"De bliver ladt i stikken"

Jobannonce

Dansk Metal søger presse-chef

Frist 22-11-2018

Det svarer til 48.000 personer, viser tal fra Danmarks Statistik over efterlønsmodtagere fra første kvartal 2011. Modregnet de 20.000 personer, som regeringen selv har anslået vil komme på seniorførtidspension, er der 28.000, der må finde sig i at knokle videre.

”De blive ladt i stikken og tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, selv om deres helbred tilsiger, at de burde holde op. I løber af et par år bliver de slidt helt ned til sokkeholderne,” siger Per H. Jensen.

Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher er enig i, at omkring 30.000 ældre kommer i klemme.

"Og hvad skal de så leve af," spørger hun, og leverer selv svaret:

”Så skal de have sygedagpenge, og det får de kun i en begrænset periode. Så er der fleksjob. Kan de ikke klare det, er der kun en vej tilbage, og det er kontanthjælp med mulighed for nul kroner, hvis ægtefællen har en indtægt af en vis størrelse."

S: Skamfuldt og uværdigt

Socialdemokraterne mener, at seniorføtidspensionen i sig selv er "luftsteg og vindfrikadeller", som langt fra kan erstatte efterlønnen.

"Vi vil få en stor gruppe af over 60-årige, der er tvunget til at holde fast i arbejdsmarkedet, selv om de ikke har helbred til det. Det vil være skamfuldt og uværdigt," siger uddannelsesordfører Torben Hansen.

Direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Jørgen Søndergaard, der stod i spidsen for regeringens Arbejdsmarkedskommission, forholder sig skeptisk til de dystre forventninger.

"Undersøgelsen, der ligger til grund for regnestykket, virker lidt overdrevet. Der er forskel på, hvornår folk selv føler, at det var nødvendigt at trække sig tilbage, og hvor vidt de faktisk har været i risikogruppen for nedslidning," siger han.

Dyrt alternativ

Det mest oplagte alternativ til seniorførtidspension er en fleksjobordning.

Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at det koster det offentlige 200.000 kroner at skabe et fleksjob. Så hvis alle 28.000 skal have et fleksjob, lyder regningen på 5,6 milliarder kroner.

"Selvfølgelig bliver der skabt stort pres på fleksjob-ordningen, når man reducerer efterlønnen. Så ja, det kommer til at koste penge," medgiver Jørgen Søndergaard.

Støjberg: Vi har taget højde for alt

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at professor Per H. Jensen tegner et skræmmebillede af efterlønnernes helbred.

"Per H. Jensen har efterhånden gjort det til en disciplin, at fremsætte påstande og tal, som ingen seriøse økonomer kan tage alvorligt. Men tilbagetrækningsreformen tager højde for, at der vil være en gruppe af de nuværende efterlønnere, der fremover vil komme ind i fleksjobordningen. Det har vi selvfølgelig regnet ind," skriver hun i en mail til Avisen.dk.

Ved præsentationen af tilbagetrækningsreformen i januar fremgik det, at regeringen forventede, at 20.000 ville gøre brug af seniorførtidspensionen.

Inger Støjbergs presseansvarlige gør opmærksom på, at forventningen siden er ændret til, at 8.500 vil være på seniorførtidspension i 2020.