Valgkampen er blot få dage gammel, men den borgerlige blok ligner i stigende grad en blodig boksering.
Dansk Folkeparti er nemlig gået i politisk infight med regeringspartiet De Konservative.
Her til aften rasler Dansk Folkepartis med sablen og antyder, at De Konservatives håndslag med De Radikale om at bryde blokpolitikken kan koste enigheden om tilbagetrækningsreformen.
"Hvis De Konservative begynder at opsige forlig med os for at være fritstillede til at kunne forhandle med De Radikale om for eksempel udlændingepolitikken spiller De Konservative højt spil," siger næstformand i Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl til tv2.dk.
Det har vagt opstandelse i regeringens støtteparti, at De Konservatives leder Lars Barfoed i medierne har indgået en aftale med De Radikales leder Margrethe Vestager om at blokpolitikken skal være en saga blot.
Dermed åbnede Lars Barfoed både for et samarbejde henover midten, men også for et hvepsebo, for den slags bryder Dansk Folkeparti sig ikke om.
Over for TV2's 22-Nyheder afviser De Konservatives leder, at han er parat til at bryde forlig med for at samarbejde med De Radikale.
Kilde:TV2.dk.