De vandt valget, men tabte efterlønnen
Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal har under valgkampen insisteret på, at slaget om efterlønnen ikke var tabt. Det er det nu. Foto: Polfoto / Jens Dresling
Flertallet bag tilbagetrækningsreformen er intakt. Helle Thornings regering må bøje nakken.

Villy Søvndal har kaldt valget en folkeafstemning om efterlønnen. Nu har S og SF vundet regeringsmagten. Men slaget om efterlønnen er efter alt at dømme tabt.

Fordelingen af mandater efterlader et intakt flertal for tilbagetrækningsreformen, der vil forringe efterlønnen og hæve pensionsalderen til 67 år.

Med 17 mandater i ryggen udgør de radikale en solid højrefløj i den regering, som Helle Thorning Schmidt forventes at danne.

Ved den radikale valgfest på Christiansborg var der ingen slinger i valsen i forhold til efterlønnen.

"Tilbagetrækningsreformen skal gennemføres", slog den radikale leder Margrethe Vestager fast.

Politisk ordfører Morten Østergaard uddyber:

"Danskerne har valgt et folketing, hvor der fortsat er flertal for tilbagetrækningsreformen, så den må selvfølgelig gennemføres som aftalt."

Når regeringsgrundlaget forhandles over de næste dage, bliver efterlønnen en af de helt store knaster mellem partierne. Her vil S og SF skulle anstrenge sig for at presse De Radikale til opblødninger på tilbagetrækningsreformen.

Morten Østergaard afviser, at der kan komme justeringer på tale.

"Aftalen er meget klar og detaljeret, så der er ikke meget at komme efter. Men selvfølgelig kan der være enkelte mindre detaljer, der skal drøftes forud for den endelige lovgivning," siger han til Avisen.dk.

DF står fast

Dansk Folkeparti har gennem valgkampen stået stejlt på, at støtten til tilbagetrækningsreformen ikke står til at ændre. Den holdning ligger fast, nu da partiet ser ud til at blive en del af oppositionen.

"Med færre mandater til SF og de Radikales fremgang ser det jo ud til, at Villy og Helle isoleret set har tabt den del af folkeafstemningen," siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Selv om partileder Pia Kjærsgaard netop har erklæret Dansk Folkeparti for "frie fugle" ved udsigten til en rød valgsejr, ligger aftalen om tilbagetrækningsreformen fast.

"Vi agter at holde det forlig, der er indgået. Og så må man jo sige, at S og SF ender i en paradoksal situation, hvis de som regeringspartier skal stemme imod den økonomiske politik," lyder det fra Kristian Thulesen Dahl ved valgfesten på Christiansborg.

Han afviser, at Dansk Folkeparti vil tage initiativ til ændringer af tilbagetrækningsreformen:

"Men hvis andre i forligskredsen mener, at der skal justeringer til, så må vi jo se på det."

Farvel til en varm kartoffel

Valgresultatet  ser dermed ud til at sætte punktum for en årtier lang kamp om den dyre, men populære efterlønsordning.

Ordningen blev født under Anker Jørgensen (S) i 1979. Dengang regnede man med, at 17.000 personer ville benytte sig af tilbuddet om tidlig tilbagetrækning.

Men efterlønnens enorme popularitet gjorde i de følgende årtier ordningen til en politisk varm kartoffel.

Poul Nyrup Rasmussen kom grueligt galt afsted, da han under valgkampen i 1998 garanterede, at der ikke ville blive rørt ved efterlønnen. Året efter blev efterlønsordningen ændret, så det nu krævede 25 års medlemsskab af en A-kasse samt et månedligt kontingent at gøre sig fortjent til efterløn.

Med Velfærdsforliget i 2006 blev kravene til efterlønsordningen strammet en tand mere. Og efter mange års tilløb nåede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dette forår en aftale om gradvis udfasning af efterlønnen.

Efterlønnen

- I første kvartal 2011 var 120.156 personer på efterløn.

- En fuld efterløn udgør 202.990 kroner om året.

- I maj i år blev indgik Radikale Venstre og Dansk Folkeparti forlig med VK-regeringen om en tilbagetrækningsreform.

- Vedtages reformen, afskaffes efterlønnen for alle under 45 år.

- Efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år i 2017, og perioden forkortes fra fem til tre år.

- Samtidig hæves pensionsalderen til 67 år, så i man i 2023 kan gå på efterløn som 64-årig.

- I stedet indføres en seniorførtidspension, der kan søges af personer fem år før pensionsalderen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet