Valgguide: Efterløn VS. seniorførtidspension

Alternativet til efterløn er alt for uklart, lyder kritikken. Læs her, hvad vi ved.
Seniorførtidspension skal udgøre et alternativ til efterlønnen for de danskere, der er nedslidte eller af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde til pensionsalderen.
Seniorførtidspension skal udgøre et alternativ til efterlønnen for de danskere, der er nedslidte eller af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde til pensionsalderen. Foto: Colourbox

S og SF vil forsøge at redde efterlønnen, hvis de får chancen.

Blå blok  har sammen med de radikale besluttet at udfase den, men har skabt en nødudgang fra arbejdsmarkedet i form af en ny seniorførtidspension.

Men få dage før valget hersker der ifølge en ny undersøgelse fortsat vild forvirring om regeringens alternativ til efterlønnen.

Hvem kan benytte den? Hvor mange er der plads til? Og hvad betyder det i kroner og øre? Læs med, hvis du også er i tvivl.

Hvem kan få det?

I maj måned blev regeringen enige med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en tilbagetrækningsreform. Som alternativ til efterlønnen vil der blive indført en seniorførtidspension.

Ordningen skal give mulighed for tidlig tilbagetrækning for personer, der har 'væsentlig og varig nedsat arbejdsevne'. Det vil sige personer, der enten er for syge eller for nedslidte til at fortsætte til pensionsalderen.

Ordningen minder om den nuværende førtidspension, men kan søges af personer, der kun har fem år tilbage på arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen foregår i kommunen, og må højst vare et halvt år.

På den tid skal kommunen foretage en socialfaglig vurdering af ansøgeren. En vurdering fra egen læge er ikke nok. Til gengæld skal der ikke gennemføres arbejdsprøvning som ved almindelig førtidspension.

Ifølge Ankestyrelsen gives der i dag afslag til 65 procent de personer, der søger om en hurtig vurdering på førtidspension.

Ældre Sagen mener på den baggrund, at det bliver meget vanskeligt at blive "godkendt" til den nye seniorførtidspension.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kalder ordningen mere solidariske end efterlønnen, fordi man det ikke kræver, at man er med i en A-kasse, eller at man har indbetalt til efterlønnen.

Hvor mange får det?

Som Avisen.dk skrev for nylig, tegner der til at blive rift om pladserne på seniorførtidspensionsordningen.

I første kvartal i år var 120.156 personer på efterløn. I første omgang forlød det fra regeringen, at 20.000 personer forventedes at gøre brug af seniorførtidspensionen. Forventningen er siden justeret til, at 8.500 vil være på seniorførtidspension i 2020.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen fra Aalborg Universitet er der mindst 28.000 nedslidte eller syge efterlønsmodtagere, der ifølge de foreløbige skøn må se sig om efter et alternativ til seniorførtidspensionen.

Hvor meget får man?

I dag udgør en fuld efterløn 202.990 kroner om året. Seniorførtidspensionen vil følge samme satser som førtidspensionen, der i dag udgør 199.128 kroner for en enlig og 169.260 kroner for gifte og samlevende.

Men til forskel fra efterlønsmodtager kan kærlighed blive en dyr affære for seniorførtidspensionister. Fordi den nye pensionsform tæller som en social overførselsordning, sker der en modregning af ægtefællers indtægt.

Ifølge de nuværende regler for førtidspension betyder det, at indkomst over 107.500 kroner blive modregnet 30 procent.

En seniorførtidspensionist med en arbejdede ægtefælle vil altså modtage cirka 50.000 kroner mindre årligt end den nuværende efterlønner.

"Seniorførtidspension er en bondefedtet ordning til forskel fra efterlønnen, der tillader dig at bevare to indtægter," vurderer Bjarne Hastrup, der er direktør for Ældre Sagen.

"Det tyder på, at det bliver meget svært at komme gennem nåleøjet, og at økonomien i ordningen bliver meget lidt attraktiv," lyder konklusionen.

Hvornår skal jeg sende min ansøgning?

Partierne bag tilbagetrækningsreformen er enige om at indføre den nye seniorførtidspension den 1. januar 2014. Fra denne dato åbner kommunerne efter planen sluserne for ansøgninger fra personer, der er fem år eller mindre fra pensionsalderen.

Pensionsalderen vil til den tid stadig være, som vi kender den. Det vil sige 65 år. Men fra 2019 hæves pensionsalderen med et halvt år per år, indtil den standser ved 67 år i år 2022.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.