Da politikerne i EU torsdag præsenterede et nyt initiativ imod løndumping, blev det fremlagt sådan, at alle nu ville få den samme løn for det samme arbejde.

Det danske medlem af Europa Parlamentet Ole Christensen (S) sagde blandt andet:

- Vi får nu et yderst slagkraftigt værktøj i kampen mod social dumping. Med dagens aftale får vi for alvor princippet om lige løn for det samme arbejde på det samme sted cementeret i EU-lovgivningen.

Men ifølge Jens Arnholtz, som er lektor med speciale i udenlandsk arbejdskraft ved Københavns Universitet, vil østabejderne stadigvæk halte et godt stykke efter de danske lønmodtagere.

- Det er et spørgsmålet, om det her vil få den helt store betydning i Danmark, siger han til Ugebrevet A4.

LO's næstformand, Arne Grevsen, glæder sig over, at det nye udstationeringsdirektiv vil forbedre lønnen for udstationerede arbejdere i mange EU lande.

- Men vi skal nok ned i fintælling for at finde forbedringerne for dem, der bliver udstationeret til Danmark, siger han til Fagligt EU.

Ingen lokal forhandling

Indtil nu har den polske håndværker haft ret til, hvad der svarer til mindstelønnen. Nu er 'mindsteløn' skiftet ud med 'aflønning', som omfatter mere end bare mindstelønnen, så de udstationerede også får ret til for eksempel tillæg.

Fremover skal østarbejdernes løn følge den overenskomst, der er på området. Men det gælder ikke alle overenskomster, forklarer Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, som har været såkaldt 'skyggeordfører' for direktivet for den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe og en del af forhandlingerne.

- Nationale overenskomster er kommet med, men ikke lokale overenskomster, siger Rina Ronja Kari.

Og netop de lokale overenskomster har en stor betydning i Danmark, forklarer forsker Jens Arnholtz.

- Mange overenskomster udstikker en mindstesats, som der stort set ikke er nogen danskere, der får, fordi de forhandler deres løn lokalt, siger han.

Indre marked står over rettigheder

Det nye direktiv kommer ikke til at ændre på forskellen mellem den mindsteløn, som østarbejderne får, og den lokalt forhandlede løn, som danskerne får, vurderer Jens Arnholtz.

EU-domstolen har nemlig tidligere afgjort, at fagforeningerne ikke kan kræve at de udenlandske virksomheder laver en lokal lønforhandling oven i mindstelønnen. Den såkaldte Laval-dom.

- Jeg tvivler meget stærkt på, at EU-domstolen vil ændre holdning til den sag, siger Jens Arnholtz.

Formålet med udstationeringsdirektivet er nemlig at understøtte EU's indre marked. Og det ville være meget svært for en polsk virksomhed at byde ind på en opgave i Danmark, hvis de ikke kunne vide, hvilke udgifter de ville få til løn, fordi det ville være op til en lokal forhandling.

I forhandlingerne om det nye udstationeringsdirektiv har det været i spil, at lønmodtagernes rettigheder skulle ligestilles med hensynet til det indre marked. Men sådan endte det ikke, fortæller Rina Ronja Kari.

Hun har arbejdet for, at direktivet både skulle have lovhjemmel i reglerne om det indre marked og social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det kom hun ikke igennem med, men i stedet er der indføjet en artikel i direktivet, hvor der står, at arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes, og at de har ret til at strejke for at få en overenskomst.

Der stod allerede i forordet til direktivet, at lønmodtagernes rettigheder skal respekteres, forklarer Jens Arnholtz.

- Det kan godt være, at det giver en øget vægt at skrive det ind i artiklerne også. Men EU-domstolen kigger på traktatgrundlaget, og her er det primære fokus at få det indre marked til at fungere bedre, så det er nok fortsat det, de vil fokusere på, siger han.