Ifølge flere spanske medier har Real Madrid lavet en aftale med Cristiano Ronaldo, som forpligter spilleren til at vikle sig ud af de bånd, der binder ham til Manchester United. Hvis det ikke lykkes bliver det dyrt.
Real Madrid har efter sigende aftalt med portugiserens agent, Jorge Mendes, at kongeklubben skal have ikke mindre end 20 millioner euro. hvis det ikke lykkes 'Team Ronaldo' at tvinge Alex Fergusson og Manchester United til at slippe portugiseren.
I 2000 tegnede Real Madrids daværende præsident, Florentino Perez, en lignende aftale med Ronaldos landsmand Figo, som var på kontrakt hos rivalerne FC Barcelona. Dengang endte det som bekendt med et skifte til Real Madrid.