En landmand fik fængsel for at vanrøgte sine svin, mens en byggechef slap med en bøde, da hans medarbejder faldt ned fra et stillads og døde. Danmark har tilsyneladende nogle besynderlige skævvridninger i retssystemet, viser en gennemgang af vores straffepraksis, som Nordjyske Medier har foretaget.

Men den måde at tænke på er i virkeligheden ganske logisk, mener praktiserende psykolog Birgit Bruun, der i 20 år har talt med patienter på sin klinik i Havdrup – blandt andet om deres forhold til dyr.

»Vi reagerer så stærkt, fordi dyrene er indbegrebet af det hjælpeløse. De kan ingenting sige, og de kan dermed ikke tage vare på sig selv,« siger hun.

Behov for at vise omsorg

Samtidig bunder følelserne i vores eget behov for at være søde, mener hun.

»Nogle danskere oplever et stort behov for bare at være søde mod nogen. Og så er det både mere naturligt og nemmere at tage sig af et dyr end af et menneske,« mener Birgit Bruun.

Professor Jesper Ryberg, der står i spidsen for en gruppe, der forsker i etik og straf ved Roskilde Universitetscenter, stiller sig noget tvivlende over for, at det danske retssystem rent faktisk straffer forbrydelser mod dyr hårdere end forbrydelser mod mennesker. Men han medgiver, at det er det, folk råber på, hver gang der dukker en ny hjerteskærende historie op om køer, der tramper hinanden ihjel under timelange transporter, eller svin, der dør af skuldersår. Det skal dog mere ses som følelsesudbrud end reelle krav om højere straffe, mener Jesper Ryberg.

»Som regel er det mere et udtryk for, at folk synes, at den slags forbrydelser er forkastelige, end et reelt ønske om højere straffe. Tit ved folk ikke, hvor hårde straffe, der allerede er. Men de reagerer med en sund følelse, som siger dem, at her foregår noget forkert, og det bør der gøres noget ved.«