600 kroner koster det at bliver taget uden billet hos DSB.
Men de penge ender sjældent hos DSB. Helt præcist regner DSB kun med at få en tredjedel af alle bøderne hjem, siger administrerende direktør Gert Frost.
Han inddeler bøderne i tre bunker. Den ene bunke er for folk, som faktisk har abonnementskort, men bare har glemt det. De får bøden eftergivet.
Så er der narkomaner, hjemløse og sindslidende.
- De er uden indkomst, og for nogle af dem er S-toget reelt deres opholdssted. Vi giver dem selvfølgelig en bøde, når vi ser dem i toget, men de betaler ikke, og vi kan ikke gøre noget for at få pengende.
Den sidste bunke er dem, som DSB forfølger til den bitre ende.
- De har en indkomst, men de skylder typisk mange steder i samfundet.Vi sender dem i fogedretten efter to år, og får dermed opretholdt vores krav i ti år mere, fortæller Gert Frost.
Det koster mange, mange penge at forsøge at inddrive bøder fra de cirka 100.000 garister, som bliver taget uden billet hvert år. Sandsynligvis meget mere, end det ville koste at eftergive alle.
- Men vi bliver ved med at give bøder. Også til de hjemløse og sindslidende. For kunderne har med rette den forventning, at andre skal betale, når de selv skal. Desuden kan det jo være, at en hjemløs en dag kommer til penge, og så husker vi også hans gæld hos os, siger Gert Frost.