Flere DSB-medarbejdere risikerer at blive alvorligt syge og dø af lungehindekræft om nogle år, fordi de i 1980 erne har arbejdet med asbest.

Hvis de gør det, skal de have en klækkelig erstatning. Det besluttede DSB mandag, mens de samtidig afviste at lade alle ansatte få undersøgt deres helbred.

Men mens både DSB og de ansattes fagforening er enige om, at der skal være en pulje med penge til plaster på såret, mangler man stadig at forhandle sig frem til beløbets størrelse.

Hos de ansatte har man store forventninger:

 - De skal til lommerne. Det er i forvejen svært at købe sig til en bedre samvittighed, så de må hellere hoste op, siger Ole Snejder, der er lokalformand for 3F i Høje Taastrup og repræsentant for en række DSB-ansatte.

Han vil ikke komme med et bud på sit krav til størrelsen på beløbet af hensyn til forhandlingerne.

- Men jeg kan da sige, at vi taler halve og hele millioner per person, når vi får afgørelser fra andre alvorlige arbejdsskader. Og det her er sandelig også alvorligt, siger han.

Hos DSB er man ved at forberede et udspil, som skal diskuteres med de faglige organisationer på et møde efter påske. HR-chef Nanna Bresson afviser at løfte sløret for beløbet.

- Vi vil meget gerne komme de ansatte, som er kommet i klemme, i møde. Men altså, vi taler nok ikke om 100 millioner, siger hun.

På mødet skal man også diskutere andre rammer for puljen. Hvad nu hvis en medarbejder er død, inden han eller hun har fået erstatning - skal de pårørende så have beløbet?

I alt 23 DSB-ansatte har anmeldt sygdomme forårsaget af asbest siden 1995. DSB forventer at et tilsvarende antal vil dukke op de næste ti år.